Hovedområder
Arrangementer /træf
Autocampere
Biler
Camping i TV
Campingnyt
Campingpladser i DK
Campingpladser i udl.
Campingvogne
Digital TV
Diverse
Efterlysninger
Fortelte og telte
Gode råd
Konkurrence
Køb og salg (Udstyr)
Mit vogntog
Navigation
Ny campist
Personlige sider
Rejseinspiration
Storebæltsbroen
Udstillinger
Udstyr og Tilbehør
Vintercamping
Debatforum på diverse mærker
Alle områder (liste)
Alle områder (detalj.)
Betingelser
Hjælp:
Oprette ny tråd eller svar på indlæg
Gode råd
Fold alle indlæg sammen

Titel Forfatter Dato

Hvad skal jeg vælge? (Camping Pas)  Henrik Værum Høgh 7.1.2019 |  12:21  
Jeg har været væk fra camping i et par år, og kan fornemme at der er sket noget i branchen de sidste år.
Well, nu er fruen og jeg blevet fri for børn, og vi skal ud i landet.
Vi påregner at bruge nogle weekender i Danmark, måske Sverige og Tyskland.
Sommerferien bliver en langtur, men i skoleferieperioden. Vi satser på Østrig.
Hvilket campingpas vil være det bedste for mig at købe? Fordele og ulemper, gerne.

For mig er der ingen tvivl om,at AC..   Børge Sørensen 7.1.2019 |  13:34
For mig er der ingen tvivl om,at ACSI er langt det bedste.Ca. 3400 pladser i Europa og ingen problemer med checks,der ikke er blevet brugt. Vi overnatter mindst 90 % af vore ture på ACSI-pladser, og har aldrig haft grund til at være utilfreds, men har sparet virkelig mange penge Prøv at google,og se selv.I Østrig er der ca. 90 pladser.
Helt overordnet så er begrebet ''ca..   Anette Tracz Knudsen 7.1.2019 |  14:18
Helt overordnet så er begrebet ''campingpas'' forældet, fordi de er den tidligere forening Campingrådets navn på det ''kort'' som Campingrådet til en hver tid har KRÆVET at campingpladserne skulle afkræve campisterne.
Er organiseret krav er ulovligt i hele EU. Ingen plads må stille krav til campisterne om eet bestemt kort.
- Så min påstand er, at campingkort ikke er nødvendigt nogen steder.

Men, du kan desværre stadig møde campingpladser som forsøger at afkræve campisterne et kort, og nogle få også stadig eet bestemt, som de tilfældigvis selv lige sælger. NÆGT at købe.

Resten afhænger helt af hvilke pladser du vælger og hvornår. Husk, at selv om en plads spørger efter et kort, så er det meget sjældent et ultimativt krav. Ofte er campingkort kun at betragte som ''rabat/fordelskort''.

ACSI CC kortet giver rabatter i lavsæsonen, og der findes virkelig mange.
MAn køber Guide-bøgerne og kortet sidder i omslaget i den ene. Du udfylder selv kortet. Findpladser og kort her:
https://www.campingcard.dk

ACSI har også et ACSI ID-Club kort, som nogen bruger som camping-ID.
Læs mere om kortet: https://www.acsiclubid.dk

I Sverige kan du vælge at køre forbi alle SCR-pladser, fordi der vil der også stadig være nogen der vil sælge dig et CKE-kort. (Små 500 pladser)
Det er SCR der oprindeligt ejede det Skandinaviske Camping Card, som senere blev omdøbt til CKE-kortet. Derfor er det også KUN på SCR-pladser at du bliver mødt med et spørgsmål om CKE-kort. Men rigtig mange pladser har indstillet sig på at kravet om et bestemt kort er ulovligt, og at det er ulovligt hvis det er organisationen der kræver det. Se SCR pladserne her: https://www.scr.se

Men der er godt 500 svenske pladser som IKKE bruger nogen som helst for for kort.
Se de svenske fritståene pladser her: www.husvagnochcamping.se

Uden for Danmark bruges stadig det oprindelige CCI-kort, fra FICC. Det kan desværre ikke længere købes i Danmark. I Tyskland findes DCC som har mange egne pladser, hvor medlemmer kan bo billigt. Jeg ved at flere danske campister også er medlem og der kan købe CCI-kortet. https://www.camping-club.de

I Danmark er billedet pt. meget broget. Det ville være dejligt med tydelig skiltning også på hjemmesider og sociale medier.

De Frie Campingpladser bruger ikke noget. Se pladser her
www.friecampingpladser.dk


Mange af DK-Camps pladser bruger heller ikke noget. Nogle pladser tager imod DK-Camps eget Fordels Club/ ID-kort :https://fordelsklub.dk-camp.dk
og pladser: https://www.dk-camp.dk

Andre af DK-Camps pladser er med i gruppen som holder fast i CKE-kortet. Nogle af de pladser har stiftet et firma der hedder 'Campingpas.dk ApS'. Nogle af dem der er medejere har i 2018 også forsøgt at kræve et kort af deres gæster. - og de sælger CKE-kort.
Find ejergruppen her: https://datacvr.virk.dk



Du kan altså, hvis du vil, helt undgå at købe og bruge af Camping-kort.

Du kan også gøre som os, lave dit eget med billede, fødselsdato og år (ikke cpr)
evt. pasnummer. Adresse er vigtig, da det ofte er det man bruger kortene til på campingpladserne i udlandet, til at skrive af efter.
Vi har også sat bilens reg. nr. på og campingvognens også.

Her på siden finder du skabelon til at lave dit eget internationale camping-ID, til udprintning. Laminer det og lav gerne et til hver. :
www.friecampingpladser.dk

Hvad du vælger er helt op til dig selv. ;-) Uanset, så husk at nyde campinglivet.

mvh
Anette
Hvis du ønsker fællesskab med andre..   A.Schmidt 7.1.2019 |  15:52
Hvis du ønsker fællesskab med andre campister eller billig campingplads som pensionist eller andre fordele er DCU campingkort som medlem noget af det bedste du kan få i Danmark de forskellige kredse gør et fantastik stykke arbejde for at i skal have en dejlig oplevelse og det få MAN.Så vi er parat til 2019.
Det billigste campingpas du kan køb.. F. Bruun 7.1.2019 |  16:39
Det billigste campingpas du kan købe er ACSI CLUB ID :
www.campingcard.dk

Forstør Zoom
Hej Som D C U medlem får du et blå..   B Jakobsen 7.1.2019 |  16:56
Hej
Som D C U medlem får du et blå medlemskort (tidligere campingpas) det medlemskort fortæller hvem du er og om din adresse. De fleste campingplads
.ser kan klare sig med at skanne disse oplysninger (så du ikke smutter fra regningen- -Ironi er meget aktuel). Disse oplysninger giver dig også adgang til forskellige former for rabatter - - nogen få gange skal du selv gøre opmærksom på det.
Når pladsen skanner dine oplysninger slipper du for det meste for at udfylde blanketter f.eks. på fransk - - i f.eks. min adresse forekommer både æ og å som kan give anledning til misforståelse i det store udland.
Hvis du køber ACSI bøgerne, som Børge skriver, ca. 140 kr. så får du en særdeles god pris for en overnatning, bare ved at vise et lille "papkort" som findes i bogen. DCU kortet samt ACSI kortet er tjent hjem på ganske få overnatninger men du får samtidig adgang til en masse praktiske oplysninger.
MVH BJ.
Kan kun give A. Schmidt og B. Jakob..   Erik Krogh 7.1.2019 |  18:03
Kan kun give A. Schmidt og B. Jakobsen ret. Har her i julen været i Sverige med bil og trailer sparede kr. 940 pga DCU medlem, det er trods alt de næste 2 års kontigent for pensionist par.
Traileren var gratis fra Grenå Varberg og Gøteborg Frederikshavn med Stena Line
Med jeres rejsemønster ville jeg no..   knud hansen 7.1.2019 |  19:07
Med jeres rejsemønster ville jeg nok ikke vælge ACSI da de fleste pladser har begrænsning i hovedferien (som er lang i f.eks. Tyskland) der er jo pladser herhjemme og i Sverige som ikke kræver "campingpas" så vælg dem og spar jeres penge
@ErikKrogh - Stenaline sælger billi..   Per Henneberg Kristensen 7.1.2019 |  20:57
@ErikKrogh - Stenaline sælger billigere ture til Sverige på deres hollandske internetside - så sparer man DCUkontingentet ;)
vi har camperet de sidste 5-5 år ud..   johnnyf 7.1.2019 |  21:28
vi har camperet de sidste 5-5 år uden nogen former for campingpas og det er gået problemfrit indtil videre. der findes lidt forskellige rabatordninger som nogle vælger at kalde campingpas, disse mener jeg er unødvendige da man tit og ofte kan få overnatninen til samme pris som dem med rabatkort.
Vi var her i oktober i Paris hvor p.. F. Bruun 7.1.2019 |  21:52
Vi var her i oktober i Paris hvor prislisten var 39 Euro pr. nat, men med Campingcard ACSI var prisen 16 Euro. Vi var der 14 dage, så besparelsen var 322 Euro = knap 2500 kr.

https://webshop.acsi.eu

Forstør Zoom
Mange tak indtil videre. Jeg tænkt..   Henrik Værum Høgh 8.1.2019 |  7:37
Mange tak indtil videre.
Jeg tænkte nok det ikke er "bare lige".
Jeg må kigge mulighederne igennem.

Tak.
Henrik tænk dig godt om! Handler j..   Kjeld L Kristensen 8.1.2019 |  15:21
Henrik tænk dig godt om! Handler jeres tanker om rabatmuligheder eller blot at
opsøge nogle specielle destinationer, Er jeres tanker om camping at komme ud for at se og opleve. En Campingplads er da i virkeligheden kun et sted at stille sin overnatningsenhed op når man skal sove (slå lejr)

Der er jo ikke noget ved at opsøge et rabatgivende sted for blot at erlægge det sparede beløb eller mere i øgede brændstofomkostninger og forbrugt tid, for at komme derhen hvor I har bestemt.

For frihedens skyld bør man jo derfor kun være loyal mod sig selv, og det man ønsker at se, og ikke købe det rigelige udbud af loyalitetskort som findes på et marked, som kun går ud på at binde kunderne.
Som Anette og andre skriver, lav dit eget kort med dine egne Data, oplysninger og billede. Så er du i en lettere situation når der skal indskrives på en plads hvad enten den er i Ungarn elle dk.
God fornøjelse
Du skal ikke tænke så meget, der vi..   Verner Skov Hansen 9.1.2019 |  14:06
Du skal ikke tænke så meget, der vil altid være penge at spare ved ACSI, det er næsten altid pladser som ligger i skønne områder, og desuden er det nemt at tjene de 140 kr. som det koster om året, de fleste steder er prisen mellem 18 og 20 EURO for to incl strøm og bad, det er i DK, mange gange lavere i udlandet.
Vi boede på en plads i Kassel området en uge for 83 EURO
Selvfølgelig kan det betale sig med..   A.Schmidt 10.1.2019 |  8:33
Selvfølgelig kan det betale sig med et kort, hvis man tar camping mitte på grænse mellem Tyskland og Danmark koster det 20 euro plus 4kw pr.døgn med Dcu kort eller andet kort, uden kort koster det 9 euro mere pr.døgn (68kr) så man skal ikke lægge mange dage der før kontingentet er betalt også er der forøvrigt en rigtig fin plads med danske værter, ind og udendørs svømmepøl
Camping Mitte har også samarbejde m..   Anette Tracz Knudsen 10.1.2019 |  14:55
Camping Mitte har også samarbejde med ACSI CC -

Med ACSI CC-kort (rabatkort til lavsæson) kan du være der for 20 / pr. døgn INKL. 4kw strøm..... Altså billigere end DCU og CKE hvor det er + strøm.

Gælder året rundt undtagen i fra 9.juli til 25 august begge dage inkl.

Man kan også bruge Camping Karlsmark, på vejen syd fra Tønder. Her koster 2 pers + bil og CV 17 - 0.50 pr kw. eller 3 pr. nat.
Jeg ved ikke rigtig hvordan du læse..   A.Schmidt 10.1.2019 |  16:53
Jeg ved ikke rigtig hvordan du læser prisen på camping mitte , det koster 20 euro plus 4kw pr døgn med dcu kort så hvordan det kan være billigere med acsi kort når du skriver også koster 20 euro plus 4kw må du forklare nærmere.
@ A. Schmith.... Prøv lige igen....   Anette Tracz Knudsen 10.1.2019 |  17:01
@ A. Schmith.... Prøv lige igen.....

Jeg beklager at mine euro-tegn ikke vises.

ACSI CC prisen er 20 euro INKLusiv strøm, altså MED strøm. (4kw)

DCU + DKE prisen er angivet på pladsens hjemmeside til: 20 euro + strøm, altså strømmen kommer oven i. Derved er ACSI billigst fordi den er inkl. strøm.

Håber, at det er tydeligt nok.
ACSI er det kun en fordel i lavsæso..   Lennart Søderberg 10.1.2019 |  17:20
ACSI er det kun en fordel i lavsæson? Og hvor køber man det billigst incl. campingbog/oversigt over pladser?

Venligst Lennart
Lennart, man skal se på 'kalenderen..   Anette Tracz Knudsen 10.1.2019 |  18:08
Lennart, man skal se på 'kalenderen'' for hver enkelt plads, for at se hvornår der er rabat. Som skrevet længere oppe, så er der f.eks. på Mitte rabat hele året, undtagen fra 9.juli til 25 august begge dage inkl. - altså højsæsonen.

Jeg køber mine ACSI-bøger lokalt i Odense (firmaet Tarup camping), mange andre køber via nettet. Ved faktisk ikke hvor stor prisforskel der er.
@Lennart! Du kan se alt om ACSI-Car.. F. Bruun 10.1.2019 |  20:00
@Lennart!
Du kan se alt om ACSI-Card her:
www.campingcard.dk

Forstør Zoom
Vi må åbenbart ikke have samme side..   A.Schmidt 10.1.2019 |  20:13
Vi må åbenbart ikke have samme side fra camping mitte få på min side stå der med dcu kort 20euro med 4kw strøm ,så du må jo har en anden side,men det jo faktisk lige meget hvad prisen er pr døgn det vi snakker er hvor meget spare vi pr døgn med de forskellige kort på campingpladser og camping Mitte.jeg har været der et par gange med dcu kort så jeg ved nok hvad jeg snakker om.
de par gange vi var på mitte sidste..   johnnyf 10.1.2019 |  20:40
de par gange vi var på mitte sidste år betalte vi samme pris som dem der havde div rabatkort, om det så har været tilfældigt el fordi vi har camperet en hel del på mitte siden pladsens spæde start vides ikke,
alle de steder vi camperet som osse er tilknyttet et eller andet rabatsystem har vi aldrig betalt mere end dem med rabatkort,vi har sågar en plads tæt på neumunster som vi besøger flere gange om året hvor vi campere billigere end dem med rabatkort. og grunden til det er at de ikke gider bøvle med den efterfølgende administration.
vil lige for en god ordens skyld si..   johnnyf 10.1.2019 |  20:41
vil lige for en god ordens skyld sige at jeg da syntes det er helt fint med mig at nogle foretrække disse rabatkort ordninger. vi gider dem bare ikke og mener heller ikke de er nødvendige og da slet ikke i det omfang vi campere og måden vi campere på.
Det er jo ikke kun for at få rabatt..   A.Schmidt 10.1.2019 |  21:07
Det er jo ikke kun for at få rabatten med kortet det er jo alle de gode tiltage og rejser de forskellige kredse lave i dcu som er billige og smadder hyggelige dem vil jeg ikke undvære,det er fisketure,teater, rejser og meget andet.
@johnnyf . Hvordan kan du vide du h..   Gandij 10.1.2019 |  22:10
@johnnyf . Hvordan kan du vide du har betalt samme pris som andre. Du ved da ikke om andre har fået rabat på deres medlemskort ? Med mindre du står og kigge andre over skulderen.
Jeg er flere steder blevet spurt om kort af receptionen, da jeg så vil få en ekstra rabat :-)
jeg har tidligere gjort brug af div..   johnnyf 10.1.2019 |  22:59
jeg har tidligere gjort brug af div rabatkort, men er gået fra det igen, da de pladser vi for det meste besøger ikke er med i disse ordninger,
prisen på f.eks Mitte kender jeg jo, da vi selv har brugt rabatkort der og da vi holdt op med at bruge rabatkort var prisen stadig den samme.

på pladsen ved neumunster har vi osse betalt med rabatkort, men fik af vide af plads-ejeren at han egentlig helst var fri for de kort og han tjente mere uden de rabatkort, for så var han fri for den administration.

der er sikkert pladser derude hvor det sagtens kan betale sig, det er jeg ikke i tvivl om og kan jo læse at eks F.Bruun har haft stor glæde af rabatkort især på hans tur til paris.
men som sagt ingen af de pladser vi besøger kan det svare sig med rabatkort og nu campre vi så osse mest i den lune periode hvor mange rabatkort alligevel ikke fungere
Jeg synes måske man skal undersøge ..   Hans Enevoldsen 11.1.2019 |  8:11
Jeg synes måske man skal undersøge sagen grundig inden man skriver, på camping Mitte bor man med et DCU kort til 20 euro inklusiv 4 kw. strøm og jeg har ikke aktier i camping Mitte.
mvh Hans Enevoldsen
Hans E. Nu tar de rigtige briller p..   A.Schmidt 11.1.2019 |  8:35
Hans E. Nu tar de rigtige briller på gå ind på camping mitte Ved camping stå nu skal jeg skære det ud i pap for dig.Står der DCU betales der pr nat for 2 personer inklusiv 2kw kun 20 euro så nu er den sku lukket her.
@ F. Bruun: Hvor meget billigere er..   Bent H 11.1.2019 |  9:58
@ F. Bruun: Hvor meget billigere er ASCI?
Der står DCU m.fl. 20, ASCI 19 + gebyr - altså: Hvor stort er det hemmeligholdte gebyr?
Jeg kan ikke genfinde den side jeg ..   Anette Tracz Knudsen 11.1.2019 |  10:10
Jeg kan ikke genfinde den side jeg så priserne på, som omtalt oven over. F. Bruun har fundet en anden side med interessante mærker på. Den ene beskrevet som NYHED.

Jeg skrev en mail til Camping Mitte og fik meget hurtigt et pænt og venligt svar, som kan læses her under:
.........................................

De priser I/du omtaler på campingferie.dk er 2018 priser og ikke relevante i 2019

De nye priser bliver lagt på hjemmesiden i næste uge når vores web firma starter deres arbejde igen efter jule og nytårsferie.


Vores priser i 2019 er følgende:

ACSI, DCU, ANWB, DCK, DK Campingklub og DCC

20 + 2 i affaldsgebyr, i alt 22 for 2 voksne pr nat inkl. 4 kWh strøm

Kan oplyse at affaldsgebyr er normalt er 1.50 pr. voksne, altså dyrere uden div. rabat kort

Med venlig hilsen/ Mit Freundlichen Grüssen
Camping Mitte
...............................................

Jeg bemærker, at ud over ACSI-aftalen, så gives rabatterne alene til medlemmer af de nævnte FORENINGER og Klubber. Der er intet her der omtaler CKE-kort.
Da hele denne tråd handler om ''Hvilket kort'' eller ''Hvad skal man vælge'', er den detalje måske ikke helt uvæsentlig.

2 euro i døgnet for affaldsgebyr, ca. 15 kr..... Det er med mit affaldsforbrug lige i overkanten af hvad jeg finder rimeligt på en ACSI-CC plads.

Jeg laver en lille skraldepose ca. hver andet eller 3. døgn, og forventer at en skraldepose med almindeligt husholdningsaffald må indgå i den normale pris for en overnatning, for rejsende campister. Men det er jo campingpladsens valg at fastsætte priserne. Det er så mit valg hvor jeg kører hen. Meget kan accepteres bare priserne er synlige, forståelige og gennemskuelige.
Jeg mener at have set et sted at C..   Lars Andersen " 8400 " 11.1.2019 |  12:47
Jeg mener at have set et sted at CKE kort uden et foreningslogo ikke giver Rabat ??
Jeg kan forstå at kurtax bliver afk..   Per Henneberg Kristensen 11.1.2019 |  20:03
Jeg kan forstå at kurtax bliver afkrævet ekstra i forbindelse med ACSI - men ikke et selvopfundet affaldsgebyr, som på ingen måder bliver sendt videre til myndighederne, men direkte i lejrchefens lommer.

Så hvilken campingplads på sydsiden af grænsen og i nærheden af Flensburg skal man så vælge til foråret, når 4-5 enheder skal have en uges tid til at gå? Det behøver slet ikke at være tivoli. Vi er nemlig alle meget seriøse :)
Her finder man ACSI's regler for hv..   Anette Tracz Knudsen 12.1.2019 |  11:04
Her finder man ACSI's regler for hvad der er INKLUSIV og EKSKLUSIVT med i den opgivne ACSI pris.

Principperne er vist skrevet for ACSI. Som minimum må retten til at aflevere een affaldspose dagligt, pr. enhed være inklusiv i betaling for en overnatning, pr. enhed.

https://www.campingcard.dk
Rettelse, skrivefejl: Principperne ..   Anette Tracz Knudsen 12.1.2019 |  11:21
Rettelse, skrivefejl: Principperne er vist skrevet for ACSI. skulle være :

Principperne er vist skreDet for ACSI. Først var det sådan at ACSI prisen VAR den fulde pris. Så kom turistskat på... Nu kan man reelt aldrig vide hvor man havner på prisen.
Jeg synes det ligner et skred i prispolitikken og hele ideen med en fast pris udhules.
Uddrag af gamle danske ordsprog : ..   Kjeld L Kristensen 12.1.2019 |  16:19
Uddrag af gamle danske ordsprog :

"Sig mig hvor meget du vil have i rabat, og jeg skal sige dig hvad prisen er"
(lader till at være pladsernes reelle prissætning.)

"Den kloge narrer jo som bekendt altid den mindre kloge"
(Hvorfor dog spille med på dette pris- og rabatcirkus?)

"Man sætter ølse for, man sætter ølse bag, men pølsen bevarer dog sin smag"
( alle vil jo have sine omkostninger dækket "

"Man sætter til på gyngerne hvad man har mistet på karussellen"
(kan ikke bruges. kunderne svarer derfor bedst igen ved at stemme med fødderne )

Deltag i debatten

Du skal være logget ind for skrive eller redigere i vores debatforum

E-mail  
Password  
Husk mig  

Er du en ny bruger af vores debatforum, kan du oprette en profil her

Har du glemt dit password?

Fortvivl ikke. Udfyld din e-mail adresse herunder, og vi sender dig straks et nyt.

  E-mail