Hovedområder
Arrangementer /træf
Autocampere
Biler
Camping i TV
Campingnyt
Campingpladser i DK
Campingpladser i udl.
Campingvogne
Digital TV
Diverse
Efterlysninger
Fortelte og telte
Gode råd
Konkurrence
Køb og salg (Udstyr)
Mit vogntog
Navigation
Ny campist
Personlige sider
Rejseinspiration
Storebæltsbroen
Udstillinger
Udstyr og Tilbehør
Vintercamping
Debatforum på diverse mærker
Alle områder (liste)
Alle områder (detalj.)
Betingelser
Hjælp:
Oprette ny tråd eller svar på indlæg
Campingpladser i DK
Fold alle indlæg sammen

Titel Forfatter Dato

Sommerhusudstykning i stedet - DCU  P. Gug-Kjeldsen 25.6.2018 |  17:02  
Den tidligere forretningsmand Bjarne Jensen, der står i spidsen for DCU, vil omdanne campingplads til sommerhusgrunde eller subsidiært have større hytter.
Nyheden kommer ikke fra BJ eller DCU.
https://dagbladet-holstebro-struer.dk
mvh
Gug, GSM

Meget kedelig udvikling mange stede..   Anette Tracz Knudsen 25.6.2018 |  19:16
Meget kedelig udvikling mange steder pt, at campingpladser ønsker at blive til sommerhusgrunde. Det var jo lige netop det modsatte der var hele baggrunden for at 'arealer blev forbeholdt camping' og at disse arealer 'ikke må udvikle sig tl sommerhusligende tilstande''.
Campingpladserne (teltpladserne) altså arealerne, skulle bruges til et alternativ til sommerhusområdet, for de borgere der ikke har mulighed for at eje et sommerhus. Folk er stadig 'mindre bemidlede' og folk har stadig brug for billige tilbud. som camping burde være. Desværre er camping blevet alt alt for dyrt... Altså helt i strid med selve lovens intention og gamle Th. Stavnings ønske.
Ændrer det sig, hvis man bare nedlægger campingpladser og sælger arealerne som sommerhusgrunde ?
Med sommerhuse foran pladsen, forsvinder den sidste udsigten jo :(
Trist, trist, trist udvikling.
Jeg er 100% sikker på, at Bjarne Je..   Flemming Udbjørg 26.6.2018 |  22:27
Jeg er 100% sikker på, at Bjarne Jensen og DCU vil være meget interesseret i at modtage realistiske forslag og planer, som vil kunne redde pladsen fra en kedelig af slutning.

Men avisens historie er jo ikke helt rimeligt beskrevet. DCU ansøge rom, at kunne få lov til at opføre nogle lidt større hytter på pladsen - for at bevare den og skaffe flere kunder til pladsen.

Flere kunder betyder flere penge - og så kan der måske også blive til en fornyelse af de noget trætte bygninger?

Bjarne Jensen forsøger at finde en løsning, så pladsen kan fortsætte - og da det ikke er nok at lave en annonce og invitere flere mennesker til at komme på besøg med pladsens nuværende tilstand, så forsøges andre veje.

Er det ikke - både forretningsmæssigt og vurderingsmæssigt - en klog vej at gå?? Og hvis den nye vej så ikke fører noget sted hen, skal vi oi DCU så beholde en tabsgivende plads??

Jeg har ellers læst om adskillige kritikere af DCU som hævder at DCU misbruger pengene og har for høje priser.

Camping er blevet dyrt! Det koster mange penge at drive en plads og være med i konkurrencen om kunderne. Antallet af campister som vil besøge nødlidende pladser for at støtte økonomien, er ret lille - og de holder sjældent ved ret længe.

Men selvfølgelig kan historien da bruges til - igen igen - at smide lidt grus efter DCU og Bjarne Jensen. Af ren vane! De kan jo ikke have undersøgt alt og har sikkert gjort for lidt.

Hvem holder liv i en købmandsbutik som købmanden ikke kan leve af? Hvem vil betale mere for at redde en nedslidt campingplads?

Hvordan ser en alternativ og realistisk plan ud Gug?
Opslaget er ren information til os ..   Anette Tracz Knudsen 27.6.2018 |  8:54
Opslaget er ren information til os der ikke holder en nordjysk avis.... Så ingen grund til at overfalde 'budbringeren'.

Flemming, du ved åbenbart hvordan der arbejdes og tænkes hos DCU og Formanden, så ved du måske også mere om hvad DCU's officielle holdning er til STORE HYTTER, FLERE HYTTER OG HØJERE HYTTER ? Altså den udvikling som nogle meget driftige forretningsfolk arbejder på. Jeg mener nemlig at huske, at det IKKE var noget DCU kunne støtte i den nu konkursramte forening Campingrådet.

Forslag og ideer er da oplagt at diskutere, så kom bare med nogle visioner. Det kunne måske også være frugtbart hvis DCU lagde deres visioner offentligt ud, eller bare ud til medlemmerne... Jeg er ikke stødt på noget. Vidste ikke engang at denne plads går dårligt.... eller bare ikke så godt som ønsket.

Tænkte på da jeg læste artiklen, om det ikke er lidt sådan at for at få en tilladelse hos kommunen, så beskriver man behovet som lidt værre end virkeligheden er ?

Vi brugte pladsen for en del år siden, men synes ikke om personalets facon, så vi fandt et andet sted med en bedre tone og ånd. Området er fint. Der er mange pladser i området, og prisen på DCU-Ejsing for IKKE medlemmer, altså turister, den ligger absolut helt i top. Det er måske ikke det mest smarte, hvis man har svært ved at tiltrække turister. Så bør man nok ligge ca. midt i feltet, eller køre med særlige gode tilbud....

Iøvrigt kan jeg slet ikke forstå hvorfor DCU ikke bruger sine egne platforme, kanaler, penge på at lave omtale af DCU's egne pladser, frem for store artikler om andre plader i både ind - og udland. Promver da for påkker DCU's PLADSER f.eks. i DCU eget blad.
Så bør man nok ligge ca. midt i fel..   Bent-L 27.6.2018 |  9:23
Så bør man nok ligge ca. midt i feltet, eller køre med særlige gode tilbud...

DCU Ejsing har tilbud til 750 kr for en uges camping, Mener ATK virkelig at det kan gøres billigere uden at sætte flere penge til ??
Det tilbud er da vist KUN for medle..   Anette Tracz Knudsen 27.6.2018 |  10:07
Det tilbud er da vist KUN for medlemmer. Jeg taler om TURISTER.
Jeg tror IKKE at nye, mere moderne ..   Anette Tracz Knudsen 27.6.2018 |  19:47
Jeg tror IKKE at nye, mere moderne faciliteter osv betyder så meget, for alle campister. Der er nogen der foretrækker enkle forhold men så forventer man også jævne priser.

Jeg tænker også, er DCU ikke gearet til at modtage turister ? Forventer DCU at det alene er medlemmerne der skal fylde pladsen ?

Priserne i HØJSÆSONEN for turister, både udenlandske og danske, - altså IKKE MEDLEMMER er sådan på DCU Ejsing, for een overnatning.
Voksne: 96,- kr.
børn 0-11 år: 51,- kr.
børn 12-17 år: 96,- kr.
arealleje: 55,- kr.
hund: 23,- kr.
kwh: 4,- kr.
wi fi: 25,- kr.
Det betyder at en familie med f.eks: 2 voksne, 2 børn på 11 og 14 år med hund og bruger 5 kwh og wi fi. Skal betale samlet 462 kr.

Danmarks måske billigste campingpads, Stenbjerg (som også ligger i Nordjylland) har et prisliste der ser sådan ud: Voksen 40Kr./ Børn 20Kr./ EL 20Kr.
Ingen andre gebyr... (ingen oplyst om wifi)
For den samme familie, med et stor og et lille barn + hund og strøm (minus wi-fi) vil for een overnatning tilsvarende kun betale: 140 kr..... (ens pris hele året)

Jeg ved godt at pladserne ikke er ens. Men for denne familie er der en prisforskel på een overnatning på 322 kr.
Penge der kan bruges på andre ting.

HVIS SAMME FAMILIE ER MEDLEM af DCU, vil een overnatning koste: 253 kr.....

Men kun folk der bor i Danmark kan blive medlem og få del i rabatten.

Synes at det er tankevækkende....
"fremme af camping- og friluftslive..   P. Gug-Kjeldsen 27.6.2018 |  21:19
"fremme af camping- og friluftslivets sunde udvikling" hedder det i DCU's vedtægter.

DCU's landsformand er refereret for at sige, at pladsen giver underskud. Et regnskab hviler på selvvalgte principper, der kan ændres. Regnskabet er ikke offentligt tilgængeligt, så Bjarne Jensen kan have ret efter sine principper, og der er ikke noget krav om offentlige regnskaber. Jensens påstand kan altså ikke efterprøves.

Ejsing Camping har bestået i mere end 40 år, heraf mange år før DCU's ejerskab.

Økonomien i en campingplads afhænger af mange ting: Vejret, beliggenheden, seværdigheder i nærområdet, måske faciliteter på pladsen, personalets omgængelighed, renholdelse osv og naturligvis prissætningen.

Det er ingen hemmelighed, at det hedengangne Campingråd og Bjarne Jensen gerne ville have større og højere hytter, end campingreglementet tillader. Derfor kunne der i dette tilfælde (et sommerhusområde) måske være en smutvej til at komme uden om disse regler.

DCU i rollen som udstykker af sommerhusgrunde - med fortjeneste naturligvis -forekommer mig uden for unionens formål.

Holstebros borgmester er da heller ikke umiddelbart positiv over for Bjarne Jensens idé.
https://dagbladet-holstebro-struer.dk

mvh
Gug, GSM
Hmmm .... som Anette skriver: Dette..   Flemming Udbjørg 27.6.2018 |  21:54
Hmmm .... som Anette skriver: Dette er alene information. Intet kritisk i forhold til DCU eller Bjarne Jensen !! Den lader vi lige blive stående lidt!!

Om Anettes prissammenligning er der vel kun at sige, at den er noget udsøgt. Vi kommer på en del danske pladser - og her holder man sig bestemt ikke tilbage med at tage noget mere end på Stenberg Camping.

Tag for eks. Ulvdshale Camping på Møn, som man udstyrsmæssigt godt kan tillade sig at kalde sparsom.

Med samme udgangspunkt som Annette har regnet sit priseksempel på, så vil 2 voksne, 2 børn (11 og 14 år) +pladsgebyr + strøm (5 kWh/døgn) koste 365 kr pr. døgn i højsæsonen. 100 kr. mindre end DCU Ejsing, men det kan til gengæld tydeligt ses på pladsen. Her er INTET som retfærdiggør prisen. Serviceforholdene er mere end sparsomme og af sparsom kvalitet.

Køge og Vallø Camping har 2 forskellige servicebygninger med ret stor forskel på kvaliteten - men ellers en prima plads. Her vil samme familie koste 405 kr. pr. døgn i højsæsonen.

Så selv om sammenligningen med Stenberg Camping faktuelt er korrekt, så er den bestemt ikke udtryk for hele den virkelige Verden.
Kan Udbjørg hjælpe DCU? Fra DCU.dk..   P. Gug-Kjeldsen 27.6.2018 |  23:09
Kan Udbjørg hjælpe DCU?

Fra DCU.dk:
"Der er ofte 70-80 personer samlet til repræsentantskabsmøderne. Forsamlingen trådte sidste gang sammen i april 2015 i Silkeborg."

og vedtægterne siger:

"Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert andet år i april eller maj måned på et af hovedbestyrelsen fastsat sted."

Er det en lapsus på hjemmesiden, eller har Bjarne Jensen sovet i timen?

Jeg fornyede ikke mit medlemskab, da jeg fandt ud af, at Absalon har højsæson hele året. Derfor er det egentlig uinteressant for mig, men alligevel.....
Nu har Ejsing i flere år været kend..   Bent-L 28.6.2018 |  10:08
Nu har Ejsing i flere år været kendt som et godt vindsurfer sted, og denne gruppe er jo ikke dem der ligger flest penge i kassen, samt at Vinderup camping som blot ligger 8 km derfra også måtte smide håndklædet i ringen, så det er nok ikke prisen men selve området der ikke er tiltrækkende nok for campister. Godt nok ligger Hjerl Hede blot 12 km derfra, men har man været der en gang varer det godt nok nogle år inden man vender tilbage igen.
Ulvshale er jo med i Acsi til 19 eu..   jensen 30.6.2018 |  9:57
Ulvshale er jo med i Acsi til 19 euro, som alle kan bruge uanset nationalitet.

Udenfor højsæson.
Ny kritik af DCU og Bjarne Jensen. ..   P. Gug-Kjeldsen 30.6.2018 |  11:09
Ny kritik af DCU og Bjarne Jensen.
En forpagter er en bedre løsning end en lønnet lejrchef skriver en campist:
https://dagbladet-holstebro-struer.dk

mvh Gug, GSM
hej hvor for går i ikke til d.c.u...   jens g. jensen 30.6.2018 |  23:32
hej
hvor for går i ikke til d.c.u. om det
CITAT:jens g. jensen 30.6.2018 | 2..   Kjeld L Kristensen 1.7.2018 |  10:25
CITAT:jens g. jensen
30.6.2018 |
23:32

"hej hvor for går i ikke til d.c.u. om det".?

Hvad skal man gå med Jens?
Bjarne Jensen ved jo godt, At han har haft følere ude om Ejsing camping, frasalg af sommerhusgrunde eller større hytter, og at han i øvrigt er i tråd med den øvrige branche om lign. løsninger.
Sidstnævnte fremgår jo i øvrigt også af dagbladene,

Men hvad ved DCU medlemmerne? Det er vel ikke forbudt at orientere de medlemmer og øvrige campister som intet ved om dette.


I øvrigt er P:Gug -Kjeldsens indlæg om (manglende) repræsentantskabsmøderne jo meget interessant læsning. For det er vel her de store beslutninger skal træffes.
DCU kan ikke være uvidende om forho..   P. Gug-Kjeldsen 6.7.2018 |  18:14
DCU kan ikke være uvidende om forholdene!

https://www.dcu.dk

Men DCU's leder Bjarne Jensen har prioriteret at bruge sin tid og foreningens penge på at løfte Absalon, København til 4 stjerner. Undskyld, hvem tager lige til København for at bruge tiden på en campingplads? Der var ret få på pladsen, da der var lavsæson.

mvh Gug, GSM
Forrygende sæson for andre pladser ..   P. Gug-Kjeldsen 7.7.2018 |  9:02
Forrygende sæson for andre pladser i Holstebro kommune.

https://dagbladet-holstebro-struer.dk

Mvh Gug, GSM
Tak Gug. Dejligt at se at Nissum F..   Anette Tracz Knudsen 7.7.2018 |  10:18
Tak Gug.
Dejligt at se at Nissum Fjord Camping klare sig så godt. det er jo en af de Frie Campingpladser, uden plads- og miljøgebyr. Det betyder virkelig meget at værtsfolkene er 'tændte' på god service uden at sende priserne på himmelflugt.
Endnu en succès! https://www.tvmid..   P. Gug-Kjeldsen 8.7.2018 |  19:59
Endnu en succès!

https://www.tvmidtvest.dk

mvh
Meget tæt på fuldt hus her på Brams..   Svend Poulsen 9.7.2018 |  9:13
Meget tæt på fuldt hus her på Bramslev bakker, så nogle steder går det da godt.
ANG. Ejsing så ville en rimelig ..   Svend Poulsen 9.7.2018 |  9:19
ANG. Ejsing så ville en rimelig opgradering af pladen samt et lidt mere kundeminded personale sikkert øgede belægningsprocenter en pæn del.
Som Antte Traz Knudsen skriver d. 2..   Flemming Udbjørg 9.7.2018 |  21:42
Som Antte Traz Knudsen skriver d. 28.06:

"Opslaget er ren information til os der ikke holder en nordjysk avis.... Så ingen grund til at overfalde 'budbringeren'."

Gug-Kjeldsen ser ikke ud til at være helt enig i denne udlægning!
Både succes og alternativ ejerform...   P. Gug-Kjeldsen 12.7.2018 |  19:00
Både succes og alternativ ejerform.

https://www.tvmidtvest.dk
Campingrådets afløser træder frem. ..   P. Gug-Kjeldsen 15.7.2018 |  13:08
Campingrådets afløser træder frem.

Så er der gang i en ny interesseorganisation (= mele sin egen kage) for campingerhvervet. Helt legalt at arbejde for profitmaksimering.
Større hytter, flere muligheder for at fravige strandbeskyttelseslinjen, højere hytter osv er drømmene til et nyt campingreglement, mulighed for nedlæggelse af c-pladser.
Heldigvis har der ikke været lydhørhed på Christiansborg indtil videre.

https://www.ocff.dk

mvh Gug, GSM
Saltum strand camping omdannes til ..   P. Gug-Kjeldsen 15.7.2018 |  17:39
Saltum strand camping omdannes til sommerhuse.
Den private erhvervsdrivende fond Dansk kyst & natur turisme, hvis bestyrelse består af fremtrædende forretningsfolk:
https://www.kystognaturturisme.dk
ønsker at fastholde og om muligt forøge indtjeningen. De bidrager ikke positivt til campingtanken.
Om Saltum Strand Camping:
https://www.kystognaturturisme.dk

mvh Gug, GSM
Flere læserbreve fra Dagbladet Hols..   P. Gug-Kjeldsen 16.7.2018 |  9:24
Flere læserbreve fra Dagbladet Holstebro-Struer.

I indledningen til denne tråd henviste jeg til denne avis. Nu er der kommet supplerende meningstilkendegivelser om Ejsing. Jeg gengiver dem her.

"Øv ??klagede til DCU sidste år over beskidte og uhumske toiletter ??vi var der 1 uger men så ikke der blev gjort ren en eneste gang ????Det er ellers en dejlig sted ????????Men der er brug for en kæmpe løft"

"Måske er den lumske bagtanke, at området hvis det bliver rigtigt forsømt kan omdannes til en hytteby, DCU og OCFF har jo planer om at hele outdore sekmentet skal hører ind under dem, nøjagtigt som Campingrådet ville, samtidig ønsker de at bygge større hytter, så det er nok planen."

"Hej har selv lagt der igennem 11 år og været rigtig glad for at være der, et dejlig område og med rigtige gode pladser for enhver smag, men så forlod den gode lejerchef Jens pladsen og det kom en ny til som måtte kaste håndklædet i ringen efter han delvis var ved at ødelægge pladsen og så kom den nuværende lejerchef som er en hyggelig fyr men kan ikke køre en campingplads og nu er den ødelagt Øv Øv vi vil ellers gerne tilbage men,men "

"eg er ikke selv campist men ejer et sommerhus i området. Jeg har haft sommerhuset i snart 20 år og kan tydelig huske da Jens var lejrchef. Da var der orden på pladsen og man kunne købe meget i kiosken. Nu kan man ikke engang købe en pakke rugbrød uden at den skal være bestilt dagen i forvejen.
Jeg forstår ikke at DCU ikke er interesseret i at pladsen kommer på fode igen. Men som som sagen ligger nu kan "campingchefen" jo være ligeglad, han får jo sin løn hver måned uden at gøre noget ud af pladsen. Før hen var pladserne på den anden side af vejen også besat med campister, men er nu blevet omdannet til hestefold, hestene skal der åbenbart være plads til.
Jeg gik gennem campingpladsen i pinsen og kunne ikke tælle over 50 vogne.
Jeg håber at DCU finder en ny lejrchef som gider gøre noget ud af pladsen, det fortjener den."

Mvh Gug, GSM
Tak for mere info Gug .... IKKE go..   Anette Tracz Knudsen 16.7.2018 |  21:06
Tak for mere info Gug ....

IKKE god læsning og status på Ejsing.... Ligner jo en tendens på stedet og ikke en tilfældig uheldig dag/uge.

Tænker på, om DCU's pladser..... de 5 der er sat på ''medlemstilbud'' har det lidt svært, fordi DCU ikke længere har en ''Campingchef'' ansat, en som fulgte pladserne tæt og besøgte dem.... Hvem gør det nu ?

Den lokale kredsbestyrelse formentlig..... Men der er måske ingen af dem der ønsker at uddybe og forklare.

Lidt om den fraværende Campingchef her. Vi har aldrig fået en forklaring på hvorfor Direktør/Campingchef og Vicedirektør/Jurist vælger at forlade DCU to på hinanden følgende dag i 2016.

www.magacin.dk
Jeg har nævnt det før, men gentager..   Svend Poulsen 19.7.2018 |  15:07
Jeg har nævnt det før, men gentager gerne: en rimelig opgradering af faciliteterne, samt en engageret lejrchef-gerne en der også har et smil på ind imellem, så tror jeg på en rigtig god fremtid for pladsen, og der er jo dejlige omgivelser.

Deltag i debatten

Du skal være logget ind for skrive eller redigere i vores debatforum

E-mail  
Password  
Husk mig  

Er du en ny bruger af vores debatforum, kan du oprette en profil her

Har du glemt dit password?

Fortvivl ikke. Udfyld din e-mail adresse herunder, og vi sender dig straks et nyt.

  E-mail