Hovedområder
Arrangementer /træf
Autocampere
Biler
Camping i TV
Campingnyt
Campingpladser i DK
Campingpladser i udl.
Campingvogne
Digital TV
Diverse
Efterlysninger
Fortelte og telte
Gode råd
Konkurrence
Køb og salg (Udstyr)
Mit vogntog
Navigation
Ny campist
Personlige sider
Rejseinspiration
Storebæltsbroen
Udstillinger
Udstyr og Tilbehør
Vintercamping
Debatforum på diverse mærker
Alle områder (liste)
Alle områder (detalj.)
Betingelser
Hjælp:
Oprette ny tråd eller svar på indlæg
Adria debatforum
Fold alle indlæg sammen

Titel Forfatter Dato

Nybegynder og Adria interesseret  Sandra 15.2.2016 |  14:18  
Hej,

Vi er en familie på 2 voksne og 2 børn (4 og 7 år) og en hund, der seriøst overvejer at blive campister.
Vi ville formentlig komme til at bruge CV'en til små-ture fra påsken til efterårsferien i DK og Nordtyskland, og så 2-3 uger om sommeren sydpå.

Vi er HELT nybegynder i det her, og jeg har derfor brugt meget tid på diverse forhandleres hjemmesider og DCU og Campingferie siden - og ingen i vores familier ejer en CV, så det er en ny verden... Vi har dog holdt ferier sydpå i Mobilhomes, så ferietypen og opholdet på pladserne er ikke fremmed for os.

Jeg har siddet og er faldet lidt for de vogne der hedder Adria Adora med køjer - 563 tror jeg de hedder. Men kan ikke rigtig pejle mig ind på hvad der er et fornuftigt køb - vil I måske komme med jeres uforbeholdne bud på hvad i ville vælg, hvis I skulle vælge mellem disse 4, samt forklare hvorfor?

campingferie.dk

Der er en vis prisforskel op til den nyeste fra 2014, og når jeg så tænker på alt det der følger med i prisen på en af de andre, tænker jeg at det må være det bedste køb...

Som sagt kom gerne med jeres input...

Og og og - Isabellas modelnavne er altså lidt forvirrende, men hvilket fortelt egner sig til det campingmønster jeg beskriver ovenfo? Altså ingen vintercamping eller fastligger?

På forhånd tak for jeres svar.

Hov skulle måske lige nævne, at det..   Sandra 15.2.2016 |  14:22
Hov skulle måske lige nævne, at det er tjekket at bilen må trække 1700 kg og så ved jeg selvfølgelig godt at penge altid er den afgørende faktor... Men altså hvis i lagde til grund at budgettet kunne rumme alle 4 på listen :o)
Pft.
Det første jeg lige falder over, at..   Inge Marie Østerhaab 15.2.2016 |  14:33
Det første jeg lige falder over, at den ene IKKE er med køjer - det ville jeg helt klart vælge med mindreårige børn.
Vi blev i hvert fald trætte af hele tiden at skulle redde op til dem og når der var redt op, manglede vi et bord.
Tak for svar Inge, det var en smutt..   Sandra 15.2.2016 |  14:38
Tak for svar Inge, det var en smutter, er enig i at køjer ville være smart.
Hvor i landet er i fra Sandra? Jeg ..   Bruger slettet 15.2.2016 |  18:51
Hvor i landet er i fra Sandra?
Jeg kunne evt være behjælpelig.
skriv gerne en mail hvis og såfremt på
frits.offenbach@gmail.com
Hej Sandra Det er jo selvfølgelig ..   Peter Nielsen 15.2.2016 |  20:09
Hej Sandra

Det er jo selvfølgelig en personlig sag, hvad man vægter højt i sådan et valg.
Jeg ville vælge den Adria fra 2014
campingferie.dk
Vognen er ny, og vognene bliver jo forbedret år for år. I får bl.a. et stort køleskab i denne model.

Selvfølgelig kan man argumentere for, at I er helt nye campister, og hvis det viser sig, at camping måske ikke er jer alligevel, så vil I tabe færre penge på en billigere vogn.

Men jeg ville vælge den nye vogn, når I nu har muligheden for det. I har den næsten nyeste indretning, der bør ikke være nogle skjulte fejl eller skader, som en tidligere ejer ikke har oplyst om.
Vognen vil give jer en super god start på livet som campister, og forhåbentligt vil I få rigtig mange skønne oplevelser ude i denne dejlige campingverden :))
Hvad med en Aviva el. Altea serie -..   Jesper ( rhodocampist via Google ) 15.2.2016 |  20:13
Hvad med en Aviva el. Altea serie - de er lette og til at betale?
De bliver vist dyre nok når de førs..   Steen 15.2.2016 |  21:06
De bliver vist dyre nok når de først er lavet færdige, så hellere købe en der er lavet helt færdig fra starten :-)
Rigtig Steen, men nogen har brug fo..   Jesper ( rhodocampist via Google ) 15.2.2016 |  21:10
Rigtig Steen, men nogen har brug for mere end andre:-).
Utroligt der stadig skal "hakkes" p..   Svend Poulsen 15.2.2016 |  21:19
Utroligt der stadig skal "hakkes" på andre.
Lidt løse kommentarer. Så vidt jeg ..   Kurt B. Andersen 15.2.2016 |  21:20
Lidt løse kommentarer. Så vidt jeg kan se, er det vogne på 245 cm i bredden, så I skal også lige sikre Jer, at Jeres bil er bred nok til at måtte trække den. Mindst 175 cm bred. Det giver meget plads indendørs - men det er en meget bred vogn at køre med.
Den fra 2014 skal I være opmærksomme på, er en helt ny vogn, som det ikke er lykkedes for dem at få solgt, selv om den er et par år gammel. Der følger ikke fortelt med, så der skal I lige lægge 15-25.000 kr. oveni.
Personligt foretrækker jeg fortelte med 3 m dybde. Den sidste halve meter giver rigtig meget plads i forhold til et "normalt" fortelt. Helst med fiberstænger.
De 2 andre køjevogne, er der fortelt med, men der står intet om, hvilket mærke og model det er, så det bør I undersøge, hvis de bliver aktuelle.
Et Penta fortelt er jo et dejligt stort telt, men til Jeres brug vil det nærmest være værdiløst, så hvis man allerede ved købet kan få det med, som passer en bedst, kan det være en fordel.
I den blå avis har KG camping en vogn til salg, hvor der står, at det er et Commodore med fiberstænger, hvilket som sagt kan være et plus.
Men smag og behag er absolut forskellig, så I skal først fremmest vælge det, som I selv føler bedst opfylder Jeres behov.
Ud og besøge flere forhandlere og ind i vognene og se, hvad I så falder for.
Der er stor afskrivning på vognene de første år, så hvis I vælger den nye og mod forventning fortryder, kan det blive en dyr oplevelse.
Enig Svend - og Sandra, der er ny c..   Joan Petersen 15.2.2016 |  21:28
Enig Svend - og Sandra, der er ny campist og måske ikke har læst med her tidligere, fatter ikke en dyt af sådan et svar 15.2.2016 kl. 21:06
Lad nu være at mudre debatten......
Tak for alle jeres svar indtil vide..   Sandra 15.2.2016 |  21:55
Tak for alle jeres svar indtil videre - også dem som jeg ikke helt fanger ;-) som Joan rigtig nok påpeger.
Kurt, det med bredden havde vi ikke tænkt over, hvor finder man mon det (det er en Audi A4)?
Og det var netop for at få en ide af hvad vi skal lægge oveni til fortelt hvis det var den fra 2014 - så her kunne et Isabella Commadore være et forslag? Hvis nu det blev en ny vogn kunne et fortelt måske købes brugt...

Er campingforhandlere til at handle med når man ikke kommer med noget i bytte? Ganske generaliserende I know :-D men har I personlige forhandlings erfaringer i vil dele?
Umiddelbart tænker jeg, at det må l..   Joan Petersen 15.2.2016 |  22:14
Umiddelbart tænker jeg, at det må lettere at handle, når forhandleren ikke skal tage noget i bytte.
Der, hvor vi har kunnet hente en del hjem, er på udstyr. Hvis I er helt nye campister, har I sikkert hverken møbler, tæpper (både til fortelt eller under markiser og måske også i vogn) lamper til fortelt, service, gryder, pande, kedel eller hvad I nu bruger. Så sørg for at få forhandlet jer til en masse rabat, som I måske kan få "udbetalt" i form af sådanne ting. Derfor - find ud af i forvejen, hvad I mangler og gerne vil have.
I vores første vogn manglede der læsespots både ved sengen og i rundsiddegruppen, og bl.a. dem fik vi monteret uden beregning.

Venlig hilsen Joan
Jeg kan garantere dig, Sandra, at f..   Knud Madsen 15.2.2016 |  22:26
Jeg kan garantere dig, Sandra, at forhandlerne er til at handle med, når de ikke skal have noget gammel lort i bytte. :-)) De er faktisk helt vilde i varmen.
Da vi for en del år siden genoptog campinglivet, købte jeg en velholdt brugt vogn, og så drog vi nogle erfaringer med den. Den byttede vi så ud efter en sæson og tjente en skilling på den.
Den næste drog vi så nogle flere erfaringer med i en 3 år, og byttede igen med beskedent tab. Nu vidste vi, hvad vi ville have og købte en 1 år gammel Adria, hvor vi fik indbygget nogle features, vi VILLE have, herunder en gasvandvarmer, som vi slet ikke vil undvære. Vi ville have badekabine, enkeltsenge, serviceluger ved alle magasiner, mover osv.
Det er ting man først opdager når man har været afsted nogle gange i varierende vejr.
Jeg ville i dag først købe ved en privat, evt ved en der lægger op, og derfor vil sælge i ren handel og er villig til betragteligt afslag ift. off. pris 20-30.000 under. Dernæst drage nogle erfaringer og så give den billigt købte vogn i bytte for noget mere rigtigt.
Det er lidt som at bygge hus. Det er også først ved 3. hus, man ved, hvordan det skal være.

mvh
Knud
Hej Sandra Hos os er vi også 4 per..   Mac Adamsson 15.2.2016 |  22:52
Hej Sandra

Hos os er vi også 4 personer, de 2 børn er 7 og 11. Vi er på vores 4 vogn på 5 år, men nu har vi fået det der virker for os, jeg deler gerne af vores beslutninger og overvejelser, du kan smide en mail på ma4970 @Gmail .com

Vi har gjort os mange dyre erfaringer, så er der nogen i kan bruge skal i få dem kvit og frit. ☺

Vh
Mac
Hej Sandra Prøv at se denne http:..   Tove Madsen 16.2.2016 |  17:55
Hej Sandra
Prøv at se denne
campingferie.dk
Eller kik på adria's hjemmesider der er lagersalg af nye vogne
Mvh. Tove Madsen
Hej Sandra Hvis du er usikker på ..   Thomas Bang Jeppesen 16.2.2016 |  18:06
Hej Sandra

Hvis du er usikker på om indretningen er noget for jer, har du mulighed for at leje lige præcis den Adria hos DK-Campingudlejning, I kan jo leje den en weekend og se hvordan det hele virker - bare et forslag inden der investeres de store beløb.

dk-campingudlejning.dk

Mvh

Thomas
Hey Sandra Du skriver i er nybegyn..   Henning S 16.2.2016 |  18:15
Hey Sandra

Du skriver i er nybegyndere. Har i styr på det med kørekort..?

Du skriver din Audi A4 må trække 1700 kg, det er fint, men betyder også at I skal have BE kort for at køre med det, da jeg tvivler på en A4 har en totalvægt på max 1800 kg.

Pas på med det camping, det er vanedannende.. :-)

Henning
http://mobil.klarupcaravan.dk/Mobil..   martin larsen 16.2.2016 |  18:21
mobil.klarupcaravan.dk

Kan anbefale en altea 542 pk, har en mangen til fra 2014, og den har en totalvægt på 1500 kg..

Den på linket er sat ned til 114980, billigt for en ny vogn

Mvh

Martin
Der er flere gode kommentarer her i..   Jesper Hedegaard 16.2.2016 |  20:00
Der er flere gode kommentarer her i tråden - især den om kørekort er skarpt set.
Vi har ført hørt om forhandlere, der ikke tager sig af om kunden rent faktisk må køre mede den vogn, de lige har købt.....
Men jeg syntes vi mangler nogle mere grundliggende oplysninger om jeres forventede behov; I vil ikke være fastliggere - men vil I køre meget eller vil I hellere ligge...ikke fast men så still da ;o) i længere tid af jeres ture ?
F.eks. er en knap 2½ meter bred vogn ikke lige sagen til smutture ad de små veje - jo længere sydpå I kommer - jo mindre er de små veje. Man har læst om campister med brede vogne,, der har måttet vende om fordi der ikke er plads til at komme igennem i sydens små byer !
Men lad mig fortælle lidt om vore egne erfaringer gennemde 11 år, der er gået siden vi startede som totalt grønne på området.
Da vi ikke helt var sikre på hvor stor interessen var, lejede vi os frem de første 3 år. Ny model til hver sommerferie; vi lærte flere ting, f.eks. voksede de 3 modeller med ca 10 cm i bredden; ca 2 meter 1.år, 2,1 meter 2. år og endeligt lige over 2,2 meter 3. år. Samme bil alle år, men forbruget steg mærkbart !
Forestil dig at du trækker en ladeport bag bilen - hver cm i bredden (og højden) koster ;o)
3. år købte vi så vor første vogn - en ny Adria. Dejlig vogn i god kvalitet (2003-model svjh) - vi købte gerne Adria igen. Men den blev dog skiftet ud efter et år da vi faldt for en Hymer Future 480. I stedet for Adria'ens faste dobbeltseng + opredning til vor datter i siddegruppen (Adria Altea 430 PH) fik vi en lille siddegruppe, hvor datteren ku sove samt en stor siddegruppe hvor vi ku sove på hver sin langbænk, altså uden at tage bordet ned. Vi syntes ikke en fast dobbeltseng er nogen særlig fordel i en campingvogn !
Senere skiftede vi til en Hymer Touring Triton 430GT med stort set samme indretning, dog er den store siddegruppe ikke så lang at i kan sove på langs.
Dette skift kom alene af ønsket om at købe en mindre bil, så vi startede med at køeb en lettere campingvogn - og den har vi så endnu ;o)
Men vi har så efterhånden lært at vi gerne vil ud og se noget - og at man godt kan ligge på samme plads i en uge helt uden fortelt !
Selv i efterårsferien kan man (med lidt godt vejr) vare ganske meget ude under blot et solsejl - vi har faktisk ikke haft forteltet med på tur i flere år nu ;o)
Om børnene kan lide en køjeseng eller ej - det må komme an på en prøve.
Og hvis I ikke har prøvet at køre med større anhænger før - så er det måske alt i alt en god ide at leje en campingvogn eller to før I kaster jer ud i et køb.
Ikke at den fremgangsmåde gjorde os til verdensmestre i hvilken vogn, vi skulle have som første vogn - men den sparede os måske alligevel for et par yderligere vognskift - og det lærte os i det mindste at vi ka' li' den ferieform ;o)

PS: se bort fra ønsket om eget bad i egen vogn; det fleste campingpladser har strålende bade-faciliteter. Og tænk lige over hvem der skal hente vand til badet i vognen - og slæbe spildevandet væk bagefter......når du er færdig med det trænger du såmænd nok til et bad igen ;o)
Uden at kommentere hvilken vogn I s..   Tommy Hansen 16.2.2016 |  20:04
Uden at kommentere hvilken vogn I skal købe, så vil jeg også bekræfte at I kan lave rigtig gode handler, når I ikke har en vogn i bytte.
Husk - hvis den nye vogn ikke er fra det indeværende år, så skal være afslag på prisen eller også kan der forhandles om ekstraudstyr.
God jagt

Vh. Tommy Hansen
Åh - lige et ord(mere) om fortelt; ..   Jesper Hedegaard 16.2.2016 |  20:10
Åh - lige et ord(mere) om fortelt; jo - der findes mange brugte til salg, både privat og hos forhandlere.
Men udvalget indskrænker sig hurtigt i praksis, for forteltet skal jo passe på vognen.
Det er ikke raket-videnskab - det handler om A-mål, hvilket er et mål for campingvognens længde "fra jord til jord", så at sige (se evt: www.ucg.dk)
Men udvalget indskrænker sig, når man har denne begrænsning.
Mange telte har en label, A-målet står på - hvis det ikke står det ville jeg be' om lov til lige at prøve-opstille teltet før køb, frem for at stole på sælger.
Men jeg er osse københavner ;O)
Jeg ved godt det er Adria i har søg..   Michael Rasmussen 18.2.2016 |  0:07
Jeg ved godt det er Adria i har søgt på, men der er også denne her Hobby, som er køreklar med alt udstyr i. Hvis man altså kan lide en Hobby.........
campingferie.dk
Mvh. Michael.
Eller denne........ Hvis man er til..   Michael Rasmussen 18.2.2016 |  0:22
Eller denne........ Hvis man er til Dethleffs.
www.slagelsecamping.dk
Mvh. Michael.
Når i er nybegynder vil jeg anbefal..   Hb 18.2.2016 |  8:49
Når i er nybegynder vil jeg anbefale jer en brugt vogn, i vil sætte alt for mange penge til ved en ny vogn,hvis i finder at camping ikke rigtig er jer. Campingforhandleren er ikke rigtig intresseret i at købe vognen jo hvis den er billig,og da i ikke skal have en anden vogn er det jo ham der bestemmer prisen

Deltag i debatten

Du skal være logget ind for skrive eller redigere i vores debatforum

E-mail  
Password  
Husk mig  

Er du en ny bruger af vores debatforum, kan du oprette en profil her

Har du glemt dit password?

Fortvivl ikke. Udfyld din e-mail adresse herunder, og vi sender dig straks et nyt.

  E-mail