Hovedområder
Arrangementer /træf
Autocampere
Biler
Camping i TV
Campingnyt
Campingpladser i DK
Campingpladser i udl.
Campingvogne
Digital TV
Diverse
Efterlysninger
Fortelte og telte
Gode råd
Konkurrence
Køb og salg (Udstyr)
Mit vogntog
Navigation
Ny campist
Personlige sider
Rejseinspiration
Storebæltsbroen
Udstillinger
Udstyr og Tilbehør
Vintercamping
Debatforum på diverse mærker
Alle områder (liste)
Alle områder (detalj.)
Betingelser
Hjælp:
Oprette ny tråd eller svar på indlæg
Cabby debatforum
Fold alle indlæg sammen

Titel Forfatter Dato

Cabby 620 - 2t aksel  Jesper K. 8.6.2015 |  10:04  
Hej *

Vi har en dejlig Cabby F3 Caienna fra 2013 - som vi er rigtigt glade for :)

Desværre er lastevnen ikke særligt stor.
Egenvægt 1.600kg + ekstraudstyr og en totalvægt på 1.800kg.

Kikker jeg på chassis er der en max vægt på 2.000kg, hvorimod akslen kun er på 1.800kg.

Det burde derfor være en overkommelig løsning, at få byttet akslen ud med en 2t :)

Er der nogen som har prøvet dette ?
Hvad vil det ca. koste ?
Hvor kan man henvende sig for at få svar ?

Nu har jeg i 1½ år henvendt mig til forhandler, Cabby selv og senest ALKO.

ALKO henviser til forhandler
Forhandler henviser til Cabby

OG CABBY SVARER IKKE ! :(

De har godt nok haft økonomiske vanskeligheder, og derfor lidt rigeligt og se til i denne periode - men efter hvad jeg kan læse, så er de vist over dette - og de burde derfor kunne svarer når man som kunde henvender sig til dem ?

Mvh.
Jesper K.

Kan du ikke lokke Cabbyforhandleren..   Kenneth Poulsen 8.6.2015 |  10:49
Kan du ikke lokke Cabbyforhandleren til at forespørge fabrikken?

Mvh
Hej Jesper Nu ved jeg ikke hvilken..   Jørgen L. (Kalundborg) 8.6.2015 |  11:10
Hej Jesper

Nu ved jeg ikke hvilken forhandler du har spurgt, men Slagelse camping center er Cabby forhandler. www.slagelsecamping.dk

alternativt prøv at spørge www.lageri-schmidt.dk om hvad de skal have for en aksel, men du skal jo nok stadigt have Cabbys godkendelse.

Men et gæt ligger på ca. 25.000 kr.

Mvh Jørgen
Hej Jesper Vi er også meget glade..   Joan Petersen 8.6.2015 |  11:14
Hej Jesper

Vi er også meget glade for vores 2013 Cabby, men som du skriver, er der ikke meget frivægt at boltre sig på.
Prøv at forhøre dig hos Hinshøj Caravan -www.hinhoj.dk - de er Cabby forhandler, og uden jeg kan huske det nøjagtigt, mener jeg vi fik at vide, at de ikke kunne vejes op.

Vi har prøvet at blive kontrolvejet i Frankrig - jeg har ingen anelse om, hvilke tal der kom frem, men vi blev vinket videre uden problemer. Jeg ved, at vi vejede totalvægten - 1800 kg - godt og vel.

Venlig hilsen Joan
Nu fik jeg så endeligt et svar fra ..   Jesper K. 8.6.2015 |  13:35
Nu fik jeg så endeligt et svar fra Cabby.

Ikke et svar jeg blev glad for :(

Selvom der står 2.000kg på chassis, så siger Cabby at den ikke kan godkendes med andet end den 1.800kg aksel, der sidder på :/

Hvorfor står der så 2.000kg på chassis, og kun 1.800kg på akslen ?

De henviste til forhandler, som jeg har haft spurgt flere gange, men svarede dog alligevel.

"Men för att svara på din fråga så går det inte att sätta en 2000kg axel på det chassi du har på din 620. De vagnar vi har den axeln på (Vilket ändå för våran del endast är godkänt för en totalvikt på 1900kg och inte 2000kg) har också ett helt annat chassi med andra infästningar i vagnen så det chassit går inte att montera på din vagn."

Så de da for pokker kunne få lavet en 1.900/2.000kg akslen der passer på en 620'er.

KABE's Royaler i samme størrelse har fået en totalvægt på 2.000kg - så burde det da også kunne lade sig gøre for Cabby.

Kender en som købte en KABE Royal 560 XL stort set samtidigt med vi købte vores Cabby. Næsten samme egenvægt - forskellen er bare at KABE'n har en totalvægt på 1.900kg (i dag 2.000kg), og at KABE havde vægt i kataloget, som stort set matchede den faktiske vægt.

Begge vogne har vi kontrolvejet herpå mit arbejde, da de vi helt nye/tomme. KABE's vægt passede stort set med info i katalog, hvorimod min Cabby var ca. 200kg tungere end angivet i kataloget.
I det 2015 katalog, er der stadigvæk en noget lavere køreklar vægt, og da de har fået mere udstyr, tvivler jeg seriøst på at de skulle være blevet lettere ??

Fatter derfor ikke at Cabby ikke tager konsekvensen og får fremstillet en 1.900/2.000kg aksel, som passer på dette chassis, så man kan få en mere realistisk lovlig lastevne.
Vore skabe er jo nærmest halvtomme når vi kører på ferie, da vi er nødt til og pakke det ned i bilen, for at holde totalvægten nede!

Mvh.
Jesper
Hej Jesper Jeg er ikke helt sikker..   Joan Petersen 8.6.2015 |  14:06
Hej Jesper

Jeg er ikke helt sikker, men er det også en Alko-undervogn på Kabe? Ellers kan det måske være forklaring på forskellen.
De nye Cabby 620 har total på 1900 kg, men jeg tænker at de stadig kun har en lille lastvægt.

Vores skabe er ikke halvtomme, men vi har nogle der er heltomme :-) De bageste skabe over sengen er tomme, men dem over sengen i siden har vi køkkenrulle, en let plastbordlampe, nogle kulørte lygter til udenfor og andre lette småting. I begge hyldeskabe har vi vores tøj, og tro mig - jeg har alle hylder i brug ;-)

I køkkenskabene rydder jeg ud, så vi kun har det vi 2 skal bruge. Det er noget med 4 tallerkener (en tallerken kan også bruges som fad) 4 krus, bestik til 6 og kun få skåle. Gryder og pande har vi under køleskabet.

I skabene over siddegruppen har vi håndklæder - både til strand og daglig brug. Der er voksduge og 2 "planter" jeg stiller frem når vi kommer frem.

Når vi evt. har en fast sæson, fylder jeg mere i skabene, og så er det godt, at vi skal på ferie engang imellem, så jeg får ryddet ud :-)

Men det kan lade sig gøre, at holde vægten på 1800 - godt og vel.

Venlig hilsen Joan

PS - var det ikke godt nok dig, jeg advarede mod vægten, da I købte vognen :-)
Det kan efterhånden ikke komme bag ..   Jacob 8.6.2015 |  14:16
Det kan efterhånden ikke komme bag på nogle at man skal være opmærksomme på egenvægten ved køb af ny vogn, ja og selvfølgelig også ved køb af brugt vogn... Jeg husker også en tråd hvor Jesper er blevet gjort opmærksom på vægtproblematikken, så det kan ikke komme bag på dig, derfor er det selvfølgelig surt...

At en 2000 kg. Aksel ikke kan tilpasses dit chassis kan du næppe bebrejde Cabby, men derimod gå til Alko. Det meste kan laves, der findes en Cabby 740 med tilladt totalvægt på omkring 3000 kg. Special lavet alko undervogn, men det er ikke gratis.

Mvh.
Jacob
Jo, vi var blevet advaret om vægten..   Jesper K. 8.6.2015 |  14:54
Jo, vi var blevet advaret om vægten, efter vi var faldet for vognen, skrevet under - og forhandleren sagde, at man altid senere kunne sætte anden aksel på.

Bilen vi havde og har, må stadigvæk kun trække 1.800 kg -men skal jo skiftes på et tidspunkt :)

Har været på vægten efter en forlænget weekend tur, hvor den veje 1.840kg på krogen, hvilket skulle svare til den måde, man bliver kontrol vejet på :)

Ifølge katalog har de nye stadigvæk en totalvægt på 1.800kg, men kender dog en som har fået den godkendt med 1.900kg totalvægt -og stadigvæk 1.800kg akselstryk.
Når man så kontrolvejer på krogen - så burde det give ca. samme resultat (kugletryk 80-100kg).

Har også spurgt ALKO, som straks henviste til Cabby. At der står 2.000 på chassis siger bare hvad ALKO står inde for, men hvis Cabby så siger max. 1.800 - så er det de 1.800kg man kan få godkendt ? :/

Et andet andet sted, kan man vel godt bebrejde Cabby at de ikke opgiver korrekte vægte, når man ser i kataloger, og først opdager dette når man modtager vognen med vejeseddel.

Man kan vel også bebrejde dem, at de intet gør ved den lave lastevne, og får ALKO til og fremstille en 1.900/2.000 kg aksel. De laver jo en 1.900kg aksel til deres større 700/710, men den aksel passer så bare ikke på de mindre chassis, da beslag mv. ikke passer sammen.

ALKO laver vel hvad Cabby beder dem om -så hvorfor ikke bede om at få en aksel, der matcher chassis. Evt. som ekstra udstyr - er sikker på at mange gerne ville betale for den ekstra lastevne - jeg ville i hvert fald gerne.

Kender til den Cabby 740 som Jacob refere til :) Har skrevet til firmaet, men ikke hørt fra dem endnu.

Mvh.
Jesper
Cabby opvejning på 620 F3 fra 1800..   Flemming 8.6.2015 |  15:47
Cabby opvejning på 620 F3 fra 1800 kg til max 1900 kg er de sidste oplysninger jeg har fået fra forhandleren uden at skifte til 2000 kg aksel

Mvh Flemming
Hej Flemming. Er det ikke stadigvæ..   Jesper K. 8.6.2015 |  16:08
Hej Flemming.

Er det ikke stadigvæk med max. 1.800kg aksel tryk ?

Totalvægt 1.900kg
Akseltryk 1.800kg

Når man kontrolvejer campingvognen, er det, i følge beskrivelse i en anden tråd her på campingferie, altid på krogen - dvs. minus kugletryk - og dermed lig med aksel trykket.

Når vores vogn så har en totalvægt / maks aksel tryk på 1.800 - så burde det ikke give nogen forskel og få lavet denne forhøjelse ?

Men måske jeg tager fejl ?

Mvh.
Jesper
Hej igen Den er ikke sådan jeg har ..   Flemming 8.6.2015 |  18:29
Hej igen
Den er ikke sådan jeg har forstået det.
køreklar vægt 1584 på registreringsattest men pga af ekstraudstyr 1645 kg
så må vognen kun læse 155 kg
vognen kan vejes op til 1900 kg og må så læse 255 kg med den aksel der sidder på
vognen. det er forhandlerens oplysninger i 2015.

mvh. Flemming
Da der sidder en 1800 kg aksel på c..   Per Henneberg Kristensen 8.6.2015 |  19:22
Da der sidder en 1800 kg aksel på campingvognen, er det maks når du bliver vejet.

www.campingogbil.dk
Det er jo ikke kun gjort med akslen.. Bruger slettet 8.6.2015 |  20:04
Det er jo ikke kun gjort med akslen.

Undervognen, vangerne skal jo kunne bære vognen uden at den deformeres ved, uhensigtsmæssigt lastet, at kører over et hastighedsbump, et større hul i vejen eller få en øvtur pga en undvigemanøvre.

Vognene skal kunne tåle nogle kraftige påvirkninger, og hvis nu fabrikkerne AL-KO og Cabby mener at 18-1900 kg giver en fornuftig sikkerhedsmargin lige for den vogn indrettet hvordan?, er det vel det? Det afhænger nok ikke kun af akselen men er en helhed med vanger der bær hvor - og styrke at karossen.

Har i glemt Hymersagen ellers kan den læses her viewer.zmags.com

Og i en af flere debatter her: 4x4 som trækker. Et problem? Lennart Søderberg 12.2.2008 |
Citat: Under henvisning til artikel i Camping Fritid nr. 2/2008 side 18 får man det indtryk, at 4x4 som trækker kan ødelægge campingvognen.
Betyder det at min Suzuki Grand Vitara 1.9 diesel 4x4 kan ødelægge min campingvogn, eller er der noget som jeg har misforstået?

Hilsen Lennart

Cabby og Hymer er ikke ens - og dette er længe siden. Men træerne vokser vel ikke ind i himlen.

Forstør Zoom
@Flemming Står der så ikke noget o..   Jesper K. 8.6.2015 |  20:44
@Flemming

Står der så ikke noget om akseltryk på din reg. attest ?

Ifølge Cabbys svar dd. findes der kun en 1.800kg aksel til 620.

Kan i det nye 2015 katalog se at 650 kan fås med 1.900kg totalvægt. Vil så umiddelbart tro at det må være på en 1.900kg aksel.
Man skulle tro at 620/650 brugte stort set samme chassis - de har i hvert fald tidligere haft samme max. totalvægt på 1.800kg
Hej igen For lidt over 1 år siden ..   Flemming 8.6.2015 |  20:54
Hej igen

For lidt over 1 år siden spurgte jeg forhandleren om det var muligt at få opvejet vognen da var svaret:NEJ

Så i år kommer han til mig og siger at det nu er muligt at få opvejet vognen til max
1900 kg med den aksel der sidder på.

på min nuværende reg.att. akseltryk 1800 kg

har ikke fået opvejet vognen.

Mvh Flemming
OK tak for info Flemming :) Underli..   Jesper K. 8.6.2015 |  21:05
OK tak for info Flemming :)
Underligt at Cabby ikke gav dette svar til mig ? :)

Hvilken forhandler har givet dig denne info - måske han kan hjælpe med nogle papirer :)

Ville da være super, og kunne få 100kg ekstra lastevne - som vi så kan gøre brug af, når vi engang køber ny bil :)
Hej igen forhandleren er Jan fra H..   Flemming 8.6.2015 |  21:26
Hej igen

forhandleren er Jan fra Hinshøj Caravan- www.hinhoj.dk

Mvh. Flemming
Hej Jesper Jeg tror ikke at de bar..   Benny Nielsen 8.6.2015 |  21:55
Hej Jesper

Jeg tror ikke at de bare får lavet en aksel som må laste 1900/2000 kg. Det er ikke noget som AL-KO bare lige laver, Cabby's 1900 kg aksel var mere end et år under udvikling, jeg ventede selv på at få en på min vogn, men da den kom hjem passede den ikke på mit chassis, der er forskel på afstanden mellem vangerne på et 1800 kg chassis, og det nye 1900 kg chassis (oplysninger jeg har fra Cabby's udviklings chef)
Det med at veje den op til 1900 kg gør man ved at opgive akseltryk til 1800 kg, og kugletryk til 100 kg, det kræver en attest fra Cabby hvis det skal laves lovlig, og den attest vil Cabby ikke udstede, da de siger at deres typegodkendelse fra AL-KO ikke tillader det. Der er nogen få Cabby vogne i Danmark som er vejet op til 1900 og 2000 kg kg, men det er med en attest som deres tidligere agent har lavet, og den står Cabby ikke bag.
Jeg har selv bøvlet med det her de sidste 3-4 år uden at jeg er kommet længere med det, og det er både med det "gamle" Cabby og det nye Cabby og flere forhandler. Så hvis du finder en løsning vil jeg meget gerne hav det at vide.

Mvh

Benny Nielsen
Hej Benny Tak for info :) Kender t..   Jesper K. 8.6.2015 |  22:04
Hej Benny
Tak for info :)

Kender til én med 1.900kg totalvægt / 1.800kg akseltryk.
Det skulle være med en attest fra Cabby ?

Skal nok vende tilbage, hvis det lykkedes med en højere totalvægt inkl. akseltrykket.

Mvh.
Jesper
Det kan nok lade sig gøre at få en ..   Per Henneberg Kristensen 8.6.2015 |  22:20
Det kan nok lade sig gøre at få en højere (teknisk) totalvægt på campingvognen, men du kan ikke bruge det til noget. Din højeste tilladte belastning af akslen er 1.800 kg uanset hvordan det bliver vendt og drejet.

Og vi har lige fået konstateret, at politiet måler campingvognen ved at veje vægten på akslen, så hvad kan man bruge det til?

www.campingogbil.dk
Nyt chassis på Cabby 740. Lige en r..   Knud H. Odgaard 9.6.2015 |  7:35
Nyt chassis på Cabby 740.
Lige en rettelse til Jacobs kommentar vedr. Nyt chassis på Cabby 740.
Det er rigtigt vi har fået et nyt "specialdesignet" chassis.
Det er ikke et Alko chassis men lavet hos www.phvtrailer.dk på Fyn.
Det kunne måske være en idé at kontakte direktør Claus Nonbo hos PHVtrailer og høre om de kan hjælpe med en opgradering.

Med venlig hilsen
Knud H. Odgaard.
Hej Knud Tak for info - har fundet..   Jesper K. 9.6.2015 |  9:38
Hej Knud

Tak for info - har fundet din beskrivelse på www.danskcabby.dk og kontaktet PHV Trailer pr. mail - men måske jeg skulle ringe til dem :)

Mvh.
Jesper
Ikke for at komme grus i maskinerie..   Dennis Nymann 9.6.2015 |  14:03
Ikke for at komme grus i maskineriet, men til orientering kan jeg oplyse, at de angivne vægte på en ny LMC PASSER med plus og minus 5 kg. Jeg har haft 3 svenske vogne forinden..
Ja ja Dennis, det kan gå tilbage fo..   Jacob 9.6.2015 |  17:00
Ja ja Dennis, det kan gå tilbage for enhver :-)

Min cabby 740 årg. 2011 passede også med brochure tallene, fik den vejet ved levering inkl. Fabriksmonteret udstyr 1811 kg. Med udstyr men ellers tom, det giver mig 600 kg. Til øvrigt grej og sager.

Mvh.
Jacob
smiler meget Dennis Selvfølgelig v..   Flemming 9.6.2015 |  20:51
smiler meget Dennis
Selvfølgelig vejer vognen det der står på reg. att.
mange glemmer bare at mover , stort komfur, hådklædetørrer, microovn,
centralstøvsuger, opvaskemaskine eller hvad man nu får eftermonteret også
vejer noget :):):)

Mvh. Flemming :)

PS: der er altid plads til forbedringer .
Mnjah - der er nu snart rigeligt me..   Jesper Hedegaard 9.6.2015 |  21:50
Mnjah - der er nu snart rigeligt med eksempler på vogne, der vejer mere end der står på papiret - uden noget ekstraudstyr monteret.
Og når det er en sprit ny vogn - så er det et problem.
Man er jo nok selv nødt til at overveje hvad (og hvor meget) udstyr man vil have monteret - men hvis udgangspunktet for en beregning af faktisk vægt ikke er korrekt...

Har man nogen sinde hørt en forhandler gå med til at annullere en handel efter en kontrolvejning af en ny vogn umiddelbart før levering ?
Det ville ellers være passende, hvis vognen ikke kan overholde den af fabrikken oplyste vægt indenfor en rimelig margin.
Ellers får vi nok flere eksempler på ubrugelige, nye vogne at se.
Hej Jesper ;) Vi har en Cabby 650, ..   Gitte K. 9.6.2015 |  22:06
Hej Jesper ;)
Vi har en Cabby 650, 2015 model. Købt ved Hindshøj. Den blev vejet ved indregistrering, så vægten passer ;)
Den er indregistreret med et total akseltryk på 1900 kg, + 100 kg kugletryk ialt 2000 kg. Alt står på reg. Att.
Vh. Gitte
Ha ha Jacob, sådan sagde jeg også f..   Dennis Nymann 10.6.2015 |  8:52
Ha ha Jacob, sådan sagde jeg også for et år eller to siden, men man kan stadig blive positivt overrasket, eller sagt på anden måde "klogere", tyskerne kan også lave vintervogne.. hovsa.. jeg glemte lige, 12 års fugt garanti !! ikke uvæsentligt. .

Flemming. Jeg smiler også, for på min LMC Scandica 705 D hvor der er monteret mover, solpanel og parabolantenne på taget, 2 gasflasker og reservehjul har jeg stadig godt 540 kg til ekstra last!
Jeg giver dig ret, der ER plads til forbedringer!!
Hej Gitte Ja, der fuldte også en ve..   Jesper K. 10.6.2015 |  9:46
Hej Gitte
Ja, der fuldte også en vejeseddel fra Cabby med, som passer med reg. attest - men langt fra hvad der står i katalog.
Ifølge Cabby kan de nye 620/650''er bestilles med 1.900 chassis/aksel. Men der kan ikke gøres noget hvis den er leveret med 1.800 chasssis/aksel :(

Hvordan passer jeres tjeneste med hvad der står i katalog ?
Tjeneste vægt = Egenvægt +80kg (gas og vand)
Ifølge katalog ligger en 650 på 1.563 til 1.600
Hvis det er en Caienna så er det 1.626 . 1.667

Samme tal for en 620'er er 1.466-1.487 / 1.541-1.570
Det er næsten det samme som i 2013 kataloget. På vores vejeseddel/reg. attest står der så bare 1.600kg i egenvægt = 1.680kg i tjeneste vægt - over 100kg mere end de tal man kikker på når man bestiller vognen :/

Deltag i debatten

Du skal være logget ind for skrive eller redigere i vores debatforum

E-mail  
Password  
Husk mig  

Er du en ny bruger af vores debatforum, kan du oprette en profil her

Har du glemt dit password?

Fortvivl ikke. Udfyld din e-mail adresse herunder, og vi sender dig straks et nyt.

  E-mail