Hovedområder
Arrangementer /træf
Autocampere
Biler
Camping i TV
Campingnyt
Campingpladser i DK
Campingpladser i udl.
Campingvogne
Digital TV
Diverse
Efterlysninger
Fortelte og telte
Gode råd
Konkurrence
Køb og salg (Udstyr)
Mit vogntog
Navigation
Ny campist
Personlige sider
Rejseinspiration
Storebæltsbroen
Udstillinger
Udstyr og Tilbehør
Vintercamping
Debatforum på diverse mærker
Alle områder (liste)
Alle områder (detalj.)
Betingelser
Hjælp:
Oprette ny tråd eller svar på indlæg
Camping i TV
Fold alle indlæg sammen

Titel Forfatter Dato

Camping på DK4 ? Kedelig udvikling.  John Henckel 27.4.2010 |  8:30  
Hej.

I en lang årrække var mandag aften min store tv-aften. Det var nemlig denne aften jeg kunne hygge mig med underholdende og inspirerende camping tv, efter familien var lagt i seng.

Men over de seneste par måneder, har min tv-aften været den ene skuffelse efter den anden. Jeg oplever DK4 tydeligt har valgt at skifte retning hvad angår camping tv. Nu hedder det pludselig noget så internationalt som CampingLife, desuden er der kommet et talkshow der slår det gamle bogart i kedsomhed de kalder Rejsemagasinet.

Nu vel, DK4 kan kalde deres programmer hvad de vil. Det vigtigste er trodsalt indholdet. Men ærligt talt så er der ikke meget underholdning ved hverken CampingLife eller godnat programmet Rejsemagasinet.

Det nye CampingLife er i mine øjne gået hen og blevet et monotomt og overfladisk reklame program for udvalgte campingpladser, hvor en række såkaldte tilfældige campister skal udtale sig om den pågældende camping - og helt forudsigeligt er alt naturligvis super duper. De kritiske interviews bliver selvfølgelig klippet fra. Magen til utroværdig tv produktion skal man lede længe efter.

Nu er der sikkert nogen fra "branchen" som vil spille deres plade med annonceindtægter osv. osv. Det er fair nok på net portalerne, men det går ikke på TV. Formålet med en TV-udsendelse er ikke - og vil aldrig være - at omtale eller annoncere for erhvervsdrivende i branchen. Det hører sig til i reklameblokkene. TV-udsendelserne skal være underholdende og oplysende for den almene befolkning. Den seneste udvikling på DK4's camping-tv, har formået et vige udenom begge forhold.

Hvor er Peer Nesleins og hans søns jordnære og inspirerende camping programmer ?. Hvor er den gamle Anne-Vibeke man ser pløkke sit fortelt, og trække sin campingvogn op af isglatte fjelde i norge.

Ja, jeg savner sgu de gode gamle camping udsendelser hvor værterne stadig havde jordforbindelsen intakt og var i stand til at komme ud i vores stuer med deres lune og charmerende måde at præsentere campinglivet på.

Ovenstående sagt i få ord, så oplever jeg camping-tv på DK4 er gået i en mere kommerciel retning, hvor det lune og jordnære er droppet.

Ovenstående er jo selvfølgelig min egen oplevelse ene og alene, men det kunne være sjovt at høre om jeg står alene med den opfattelse - eller om andre har det på samme måde ?.

John.

Enig. M.v.h. Niels Juul-Hansen..   Niels Juul-Hansen 27.4.2010 |  8:51
Enig.

M.v.h.

Niels Juul-Hansen
Hej John, nej du står ikke alene. J..   Ebbe Nielsen 27.4.2010 |  9:10
Hej John, nej du står ikke alene.
Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg gider ikke lukke op for disse udsendelser mere, de så kedelige og forudsigelige at det er pinligt.
Jeg er også enig med de herrer. Men..   Joan Petersen 27.4.2010 |  9:17
Jeg er også enig med de herrer. Men så i øvrigt en fin udsendelse fra Anne-Vibekes side om en telttur til Samsø.

I øvrigt mener jeg, at Anne-Vibeke nu er rejseredaktør på DK4 og dermed medbestemmende over, hvad der skal vises på kanalen. Måske skulle man/vi også give vores mening til kende ved en mail til Anne-Vibeke. Det er jo ikke sikkert hun læser med her.

I en af de reklameprægede CampingLife-udsendelser var der faktisk et afsnit om Paris/Normandiet som bød på en dejligt gensyn med Normandiet og Camping Cote de Nacre, som vi boede på i foråret 2007 - se evt. www.petersencamping.dk

Venlig hilsen Joan

Venlig hilsen
Hej John, Helt alene står du nu ikk..   Bruger slettet 27.4.2010 |  9:19
Hej John,
Helt alene står du nu ikke
Jeg synes også indimellem at campinglife og lignende fylder lidt vel meget på DK4 Jeg har altisd synes at modsætningen mellem Peers gadgetshow med lange passager ud af vinduet med gps eller bakkameraet tændt til AnneVibekes traveture i et norsk isfjeld gav en god blanding at det ene og det andet. Campinglife er så en facet mere at sætte på og det er ok.
Men vægtningen imellem det synes jeg heller ikke er god nok men det er jo en min måde at nyde campingudsendelser i tv på.
Om det så er så forudsigeligt og kedeligt at det bliver pinligt synes jeg nok er store ord Ebbe, det er jo da sikkert dejleigt engang imellem at blive bekræftet i et ferievalg eller 2 :-)

For mig indeholder god campingtv ca en 1/3 udstyr 1/3 vogne 1/3 feriemål
hej john. jeg har et stykke tid gåe..   Frank Poulsen 27.4.2010 |  16:16
hej john. jeg har et stykke tid gået og bannet over, at dk4 er blevet fjernet fra vores antenne forening pga. noget om penge, men måske skal jeg ikke ærge mig så meget hvis det er noget kedeligt noget de sender i camping programmerne! hulsen frank
Jeg kunne ikke være mere enig med d..   Ole S. Klausen 27.4.2010 |  16:49
Jeg kunne ikke være mere enig med dig John Henckel.
Lad os håbe mange tilkendegivelser her får DK4 til at komme på bedre tanker.
Hvad med om Per kom på banen og for..   Bent-L 27.4.2010 |  18:40
Hvad med om Per kom på banen og forklarede hvorfor han ikke laver programmer til DK4 mere ?? for det var nogle helt andre forklaringer visse journalister kom frem med på Herning Messen
Jeg ved ikke helt, hvad du mener me..   Joan Petersen 27.4.2010 |  19:43
Jeg ved ikke helt, hvad du mener med dit indlæg Bent Bundgaard.
Peer Neslein laver tv-udsendelser, som kan ses her på siden www.campingferie.dk og måske har han valgt at bruge udsendelserne her i stedet for at være afhængig af sendetidspunkter og begrænset seerflade på DK4. Her på siden kan man se programmet om og om igen, når man har tid og lyst.

Du uddyber jo ligesom ikke rigtigt, hvad du mener med "andre forklaringer visse journalister kom frem med på Herning Messen". Det er som om du vil prøve at sige noget, uden at ville stå ved det :-)

Venlig hilsen Joan
Jeg har ikke før kunnet se DK4. men..   Bruger slettet 27.4.2010 |  19:56
Jeg har ikke før kunnet se DK4. men fik adgang for et par måneder siden. Og jeg er helt enig i kritikken. Det er gabende kedsommeligt og én lang reklame. Jeg gider i hvert fald ikke se det mere.
Mvh Winnie
Efter at DK 4 har fået en ny rejser..   Peer Neslein 27.4.2010 |  22:17
Efter at DK 4 har fået en ny rejseredaktør, må jeg konstatere at vi ikke kan få programmer igennem på DK4 og det er jeg naturligvis meget ked af.
Venlig hilsen
Peer Neslein
Det glæder mig og resten af redakti..   Peer Neslein 27.4.2010 |  22:30
Det glæder mig og resten af redaktionen at mærke den opbakning som vi får både her på siden og ude i landet, når vi møder jer campister. Vi vil jo alle gerne se mest muligt camping i TV.
For os er det en hobby vi brænder for og ikke kun en forretning.
Venlig hilsen
Peer Neslein
Camping er i Danmark gået hen og bl..   Hans Jørgen Mathiesen 27.4.2010 |  22:49
Camping er i Danmark gået hen og blevet interessant fordi der er mere en man turer håbe som kan lide denne ferieform.
Derfor forsøger man sig nu på denne måde fordi man tror der er det folk vil se, man har en mening om at den måde de laver TV på hos de store, det er det der skal til for at folk for det rigtige.
Men det er ikke det folk vil have, man ønsker netop det som Peer og hans team laver, er det folk ønsker, fordi det er det de fleste kan identificerer sig med, da det er produceret på et sprog og et niveau hvor hr. og fru Danmark kan se sig selv.
Måske burde man prøve at gøre indfl..   Gorm Eskelund 27.4.2010 |  22:59
Måske burde man prøve at gøre indflydelse på de lidt større kanaler end det temmelig ubetydelige DK4. Man ser i udlandet en del fremragende programmer på hovedkanaler med camping som tema.
Samtidig kan vi måske bryde det uendelige koncept-TV som gør at 475.000 danskere falder i søvn foran fjerneren hver aften...
http://www.rtl.nl/components/reizen..   Gorm Eskelund 27.4.2010 |  23:04
www.rtl.nl
Neslein, Anne Vibeke eller Campingl..   Bo Jørgensen 27.4.2010 |  23:54
Neslein, Anne Vibeke eller Campinglife - det er alt sammen kommercielt tv financieret af reklamer. Reklamerne kommer på den ene eller den anden måde og vi slipper ikke for dem. Det er sådan man betaler for at se f.eks. DK4 og har hele tiden været det. John Henckel skriver i sit indlæg:" Formålet med en TV-udsendelse er ikke - og vil aldrig være - at omtale eller annoncere for erhvervsdrivende i branchen." At sige at Nesleins programmer er objektive og aldrig har omtalt eller annonceret for en erhvervsdrivende er dog nok lige at stramme den. Jeg mener dog at det er i orden at Neslein fortæller "objektivt" om et produkt som kompensation for at vi kan se en rejsebeskrivelse eller lignende.
Het enig med John også. Jeg har ogs..   Peter M. 28.4.2010 |  2:08
Het enig med John også. Jeg har også droppet DK4 efter den seneste udvikling i deres strategi eller hvad det er. Det er nok den eneste måde vi kan påvirke udviklingen på, sørge for der sker et målbart fald i seertallene. Det må man så håbe på ledelsen over anne-vibeke reagerer på og gør hvad der bør gøres.

I det hele taget har det undret mig hvordan ledelsen i DK4 kan ansætte en ekstern programleverandør som rejseredaktør, det er da inhabilitet der vil noget.

Der bliver nævnt til hvor den "gamle anne-vibeke" er blevet af ? Tiden går - også for anne-vibeke, og det har bl.a. betydet hendes to børn er begyndt at gå i skole - og det må i den grad have sat en begrænsning for hendes muligheder for at køre rundt og lave camping tv på den gamle facon. Det kan måske også forklare hun vælger (læs: tvinges til) at købe sig til et produkt som CampingLife - bare synd og skam hun ikke er tilstrækkelig professionel til at købe programmerne fra Neslein. Hun er jo ikke dum, hun er udemærket godt klar over det er neslein folk vil se på skærmen. Det tror jeg ikke man skal være i tvivl om. Men det konflikter måske med hendes egen private virksomhed, som er i konkurrence med Neslein. Det holder jo ikke.

Selvom vi stadig kan opleve nesleins gode produktioner via web og dvd'er, så bliver det aldrig det samme som at smække benene op mandag aften og nyde udsendelserne på skærmen i stuen.

Peter.
Peter M. - jeg tror man skal se sam..   P Rasmussen 28.4.2010 |  5:28
Peter M. - jeg tror man skal se sammenhænget ud fra, at det er DK4 der sætter (dikterer) de økonomiske rammer for, hvad en TV-udsendelse må koste - inden for de rammer, kan det lykkes / ikke lykkes at lave noget der fastholde seertallet.

Det gælder også på de landsdækkende kanaler, hvor en stor del af udsendelserne ligeledes er produceret af eksterne leverandører.
Peter M. - nu skriver du at det er .. Joan Petersen 28.4.2010 |  7:50
Peter M. - nu skriver du at det er Neslein folk vil se på skærmen.
Det er jeg nu ikke enig med dig i :-) - for mit eget vedkommende, vil jeg skam også gerne se Anne-Vibeke, men ikke i talk-shows, hvor deltagerne slet ikke når ud over skærmen.

Anne-Vibeke laver faktisk også gode programmer :-) - (længere oppe nævnede jeg et program, hvor hun var i telt på Samsø, som jeg så i mandags) og jeg tænker også ofte tilbage på "De gode gamle dage" hvor Anne-Vibeke og Peer lavede rejseprogrammer sammen.

F.eks. var de på en tur til Ungarn og i Sydfrankrig. Det var gode programmer, hvor de helt nede på jorden, fortalte lidt om deres udstyr (de var altid af sted med 2 forskellige måder at campere på), de viste lidt fra campingpladserne, de boede på og omegnen det pågældende sted. Der var små hyggelige bidder fra kaffepauser med pulverkaffe lavet på Combi-campens komfur og udsigt over Middelhavet. Det kan forekomme andre trivielt, men da de programmer blev sendt, var vi relativt nye campister, og vi syntes det var herligt at se, hvordan "man" gjorde, når man var af sted.

Der var ikke alenlange interwievs med campingchefer, campingforhandlere og andre der bare ville sælge og reklamere for deres produkt. Selvfølgelig er det reklamefinanceret tv, men når det kommer til at fylde for meget bliver det kedeligt.

Nå, men det var også bare for at sige, at det ikke kun er Neslein folk vil se på skærmen, Peter :-)) - i hvert fald ikke for mit vedkommende.

Venlig hilsen Joan

Forstør Zoom
Jeg støtter helt op om Neslein. Vi ..   Bruger slettet 28.4.2010 |  8:38
Jeg støtter helt op om Neslein. Vi ser ikke DK4 overhovet mere hjemme hos os. Jeg har prøvet at holde mig vågen til et af CampingLife programmerne, men jeg valgte at slå over på DR-K, og så et andet slags rejsemagasin, med både humor og viden. Peter Lund-Madsen på dannelsesrejse. Dét gav sgu lyst til at sætte på krogen og køre mod Gibraltar, der hvor den sidste Neanderthaler levede.
Nesleins programmer...dem ser vi også på TV. Jeg har købt et kabel, til et par hundrede kroner, som gør at mit TV kan bruges som PC skærm. Så, PC'en hen ved TV-et, forbinde, og afspille Camping TV, og ikke afhængig af hvornår en programdirektør, mener at vi har lyst til at se noget Camping-TV.
Jeg er heller ikke specielt interes..   Bruger slettet 28.4.2010 |  8:51
Jeg er heller ikke specielt interesseret i at se Neslein. De af hans programmer, jeg har set her på nettet, har været skåret over samme læst: En masse mere eller mindre "skjult reklame" for diverse campingrelaterede produkter blandet sammen med noget, der skal ligne rejsereportager. Jeg føler mig "talt ned til", når de prøver at "camouflere" reklamen med en rejsereportage - pludselig står Peer og taler salvelsesfuldt om sit tøj eller en eller anden smart dims. Det virker utroværdigt. Lidt ligesom, når man får et af de der blade ind ad døren, der er camoufleret som havemagasiner, men er fuld af "reportager" om folk, der er blevet mirakuløst kureret med et eller andet mirakelmiddel. Det er en undervurdering af seerne/læserne og en uskik at blande tingene sammen. Jeg keder mig ligeså bravt over Peers programmer, fordi dette "reklamecirkus" i dén grad virker forstyrrende. Jeg kan simpelthen ikke tage programmet alvorligt - my weekness:-D
Mvh Winnie
Ja Joan det var tider - Jeg husker ..   Peter M. 28.4.2010 |  10:13
Ja Joan det var tider - Jeg husker også en udsendelse fra Nordkap, hvor Peer og Anne-Vibeke mødes, hygger om lidt varm kop kaffe og ovenikøbet har medbragt gaver til hinanden. De tider skal vi nok ikke forvente at se igen, som "landet ligger" :-).
Jeg er enig med John. Vi har optag..   maria uhrenfeldt 28.4.2010 |  11:07
Jeg er enig med John.
Vi har optaget alle campingprogrammer fra DK 4 men hvor blev vi skuffede når vi skulle have en campinghygge aften og se allesammen!! Campinglife er jo bare en stor reklame,man kunne lige så godt se en reklame film fra Spies rejser.... Det er ikke det jeg mener med camping og rejsemagasinet er over i den anden grøft, kedeligt!!! Jeg synes at Peers og Anne-vibekes andre udsendelser er meget gode.Lidt reklame er ok og man er jo efterhånden proppet "skjult marketing" alle steder så hvorfor ikke også her... Når det drejer sig om camping ting man kan have brug for, så er det jo lidt sjovt og man ved alligevel bedst selv hvad man har brug for og ikke ...;o)
Der er brug for nogle gode informerende campingprogrammer og der er også brug for inspirations programmer. Kom nu igang,der er et marked her ude der skriger efter det :D!! Camping ligger helt rigtigt i tiden: friheden og det personlige valg, familieværdier,det miljø rigtige valg(ingen flyverejser her;o))og det økonomiske alternativ i krisetider!
Det er det jeg hører når jeg taler med venner og bekendte som ikke er campister ,endnu;o).
For år tilbage, hvor vi boede, så v..   Knud Madsen 28.4.2010 |  12:12
For år tilbage, hvor vi boede, så vi kunne tage noget på Kanal København de vist nok kaldte noget i retning erhvervsTV, så vi også nogle gange omtale af den ene og anden virksomhed, som regel så utåleligt ringe lavet og så ensidigt og utilsløret selvpromoverende at det var ganske forfærdeligt.
Jeg har fuld forståelse for, at det er reklamefinancieret TV, men man burde nok lige overveje, hvor langt man skal trække situationen, når man vil give sig i rollen som et orienterende program.
Jeg husker med rædsel de utrolig mange udsendelser og utalrige genudsendelser fra Neergaard Camping. De står for mig som det mest trivielle selvpromovering og for mig at se, var det et klart selvmål. Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg vil besøge den forretning alene fordi jeg blev så inderligt træt af disse sløje udsendelser.
Hver gang vi her ser Neergaards navn, mindes vi disse sløje udsendelser med et grin.

Jeg kan langt bedre kapere direkte reklamer lavet med lidt humor, f.eks. med den sløje fyr i Wupti reklamerne!! :-))

Direkte oplysning og information er herligt, også hvis det efterfølgende klart fremgår, at udsendelsen er sponseret af det ene eller ander firma.

mvh
Knud, som i øvrigt ikke har en klap forstand på reklamer! :-)
Knud Madsen - du kan stadig genopfr..   Bruger slettet 10.7.2010 |  23:48
Knud Madsen - du kan stadig genopfriske dine minder på www.neergaard.com - Poul Neergård Aps har tilsyneladende købt rettighederne til disse videoer af det gamle Neergårds Camping A/S
Næh nej, det her er jo nye udsendel..   Knud Madsen 11.7.2010 |  9:34
Næh nej, det her er jo nye udsendelser, som er langt mere ok, set med mine øjne.
Det jeg tænker på er lange, meget kedelige, udsendelser fra 15-20 år siden, som i øvrigt blev genudsendt i det uendelige, vist nok lavet af noget det måske hed DanCom TV.
Det fremgik aldrig, at det var reklameudsendelser, men gik for at være forbrugeroplysning! :-))
De lavede dengang også mange andre tæerkrummende pinlige "reklameudsendelser" fra andre firmaer, det skamroste deres ofte ligegyldige ydelser og produkter i alenlange monologer.

mvh
Knud
Helt enig med Knuds udlægning af de..   Peter M. 11.7.2010 |  10:01
Helt enig med Knuds udlægning af de gamle "erhvervs tv" programmer på både kanal københavn, men også DK4 var med på det marked. Det var til grin, og det var under det niveau vi er vant til at se.

Jeg tror også det skal ses i lyset af, tiden dengang var tiden efter tv monopolet blev brudt, og en række privat finansierede tv producenter ville forsøge sig på det nye og åbne tv-marked. Vi har jo i mange år været vant til det store professionelle statsfinansierede DR og TV2, og det siger sig selv en lille privat nystartet tv-producent ikke vil kunne levere produktioner af samme kvalitet, da de har en økonomi omkring produktionen der skal hænge sammen. Tror det var årsagen til tiden dengang var præget af disse lidt primitiv producerede udsendelser.

Men nu hvor der er gået godt 15-20 år siden, må vi da indrømme der trodsalt er sket noget. De privat producerede udsendelser ligger på et betydeligt højere niveau idag, end de gjorde dengang. Selvom det på camping området desværre er gået tilbage for DK4, efter de stoppede med campingferie's udsendelser og begyndte med Anne-Vibekes "rejsemagasinet" det er i den grad noget der kan bringe minderne tilbage fra de føromtalte selvpromoverende erhvervs-tv udsendelser. Selv den studie indretning hun har valgt *GAAAAB*.
Ja seneste skud fra Anne Vibeke på ..   Jens 11.7.2010 |  10:14
Ja seneste skud fra Anne Vibeke på DK4 mere end skraber bunden.
Camping på børns vilkår hedder programmet/erne, jeg regnede med at nu ville hun vise lidt om hvad børnene kunne foretage sig på campingferien.
Men ak programmet var bare en lang tiggersang fra foreningen børns vilkår, det vildeste campingindhold der var at man præsenterede 2 familier der havde vundet en uges camping ferie og det var de ÅH så glade for.
Også snakkede hun med en 3-4 børn der jo selvfølgelig syntes det var vældig sjovt at være på camping.
Også et frygtelig lang interview med en dame fra foreningen børns vilkår om hvor dygtige de selv syntes de var.
Også en frygtelig masse spots om at man kunne sende en SMS og donere 100kr til børns vilkår.
Den eneste relation det program havde til camping var at det var optaget på en campingplads.

Men om uge kører vi på campingtur ude i den rigtige verden, så lad DK4 hvile i fred.
God sommer
Jens
Trist udvikling .... og så forstår ..   Johnny Hermansen 28.7.2010 |  0:00
Trist udvikling .... og så forstår DK4 ikke at flere af de
store kabeltv selskaber ikke gidder vise kanalen mere.

Savner sindsygt sommerkaravanen ... og der går jo en
rum tid før programmerne lægges ud her .. eller gjorde det
i hvert tilfælde med 2009 versionen.
Jeg kan fuldt ud støtte Peter M. - ..   ErikJensen 28.7.2010 |  17:32
Jeg kan fuldt ud støtte Peter M. - Jens - Johnny Hermansen efter campingferie's udsendelser blev stoppet og Anne-Vibekes "rejsemagasinet er kommet til er det godt nok gået markant tilbage *GAAAAB*.
Jeg kan ikke forstå at det Anne-Vib..   Henning Kjærgaard 8.9.2010 |  2:04
Jeg kan ikke forstå at det Anne-Vibeke gør, er helt lovligt, for det er det rene magtmisbrug. Smide andre ud og sende sine egne programmer. Det må da ha' noget med inhabilitet at gøre eller noget i den retning.
Nu er det jo ikke AV der ejer DK4 ,..   Bent-L 8.9.2010 |  7:18
Nu er det jo ikke AV der ejer DK4 , og kan dermed ikke bestemme hvem de laver kontrakt med
Så skal vi jo også være glade for d..   ErikJensen 8.9.2010 |  9:43
Så skal vi jo også være glade for det store arbejde Campingferie,dk og for den sags skyld også Alt om Camping sender ud til os campister, Campingferie Vinter Camp?
Ekspedition Ulveskansen
Nye USA rejser!
Campingradio
Instruktions-DVD
Rejsedagbøger
Camping-events.dk
Sidste nyt
YouTube & Facebook o.s.v
Jeg glemte TV-kanalen..   ErikJensen 8.9.2010 |  9:55
Jeg glemte
TV-kanalen
Men nu kommer Campingferie med en g..   Peer Neslein 10.9.2010 |  22:48
Men nu kommer Campingferie med en gratis tv-kanal på nettet i super kvalitet fra 1. Oktober 2010. Her kan du se alt fra hele campingprogrammer, rejseudsendelset, reportager til korte informationer om camping.
Det er fint nok at i kommer på nett..   Henning Kjærgaard 15.9.2010 |  21:18
Det er fint nok at i kommer på nettet Peer, men der er den lille "hage" ved det, at der stadig er mange og særlig ældre mennesker der ikke har en pc. Derfor skal vi ha' jer tilbage på Dk4 eller en tilsvarende kanal igen.
Henning - prøv seriøst at definere ..   gerhard jensen 15.9.2010 |  23:54
Henning - prøv seriøst at definere "mange" / i forhold til andel af Dk4 modtagere / i forhold til målgruppe for camping.
Gerhard
Som glæder sig over at min gamle moster på 88 dagligt opdaterer sin Facebook-profil og følger lidt med i alle vores liv - og bortset fra at hun hedder Karen - ja så var hun fra kæret.
Hej alle Også vi er skuffet over c..   Frederik Hyttel 16.9.2010 |  8:16
Hej alle
Også vi er skuffet over camping life som er blevet så bredt at at de nu også beskæftiger sig med jagtrejser ????? hvis de nu lavede navnet om så der ikke stod camping ----- Neslein og Ann Vibeke lavede fine programmer med masser af info omkring camping -- vi ser aldrig dk4 mere . jo forresten de har et program der hedder motor det ser jeg en gang imellem.
mvh Frederik
Haløjsa Henning Kjærgaard, hvor beg.. ErikJensen 16.9.2010 |  11:32
Haløjsa Henning Kjærgaard, hvor begynder grænsen "særlig ældre mennesker" :-) ????
På vores "campingplads er jeg blevet noget overrasket over hvor mange særlig ældre mennesker bruger en bærbare computer, fra 70 år og opefter

Forstør Zoom
Enig i at DK4 ikke mere er værd at ..   Kai Hansen 16.9.2010 |  22:08
Enig i at DK4 ikke mere er værd at besøge da Per Nesleins glimrende reportager er dømt ude
En stor ros til Camping feries hjemmeside der altid er inspirerende at besøge.
Blot synes det som om at "Test" og "Udstyr" ikke udvikler sig så meget mere.
Venligst
Kai Hansen
Nu skriver Kaj Hansen "Dømt Ude" ??..   Bent-L 17.9.2010 |  9:27
Nu skriver Kaj Hansen "Dømt Ude" ?? Mærkeligt at Per ikke selv vil oplyse hvorfor han ikke sender på DK4 mere. Rygter i brancen siger at det var noget med en opskruet pris at gøre.
Der kan jo altid gættes og konspire..   P Rasmussen 17.9.2010 |  10:21
Der kan jo altid gættes og konspireres over årsager til det ene og andet.

Det kan jo også være at DK4 budgetter og seertal ikke kan bære de nødvendige omkostninger, til at lave gode udsendelser. Så vil der altid stå andre på spring, der så gør sig sine erfaringer og måske vælger fra når aftalen udløbet. Det kan jo kun afklares ved at spørge de involverede direkte.

Der findes mange tilsvarende eksempler - TV2 morgen/aften program har været underlagt "beskæring i budget" med ny leverandør som resultat. Jeg tændte jævnligt for det tidligere, nu er der oftest slukket - de få indslag jeg ser bærer meget præg af, det kniber med at få tilstrækkelig substans og tiden bare skal gå med et eller andet.
Jeg har netop valgt ny udbyder af t..   Bruger slettet 17.9.2010 |  17:42
Jeg har netop valgt ny udbyder af tv og bl.a. på baggrund af ovenstående har jeg valgt en udbyder uden dk4. Ingen grund til at vælge den kanal når de ikke har noget ordentligt campingtv at byde på.
Til BBL Du er helt ude i hampen. Vi..   Peer Neslein 17.9.2010 |  18:14
Til BBL
Du er helt ude i hampen. Vi har leveret gratis programmer til DK4, lige bortset fra de sidste programmer om Sommerkaravanen som vi måtte betale kr. 60.000 for at få sendt. Det er sandheden.
Anne-Vibeke fra DK4 har blot oplyst mig at de ikke ønsker vores programmer.
?? , uforståeligt. Er det Anne vibe..   Svend Poulsen 17.9.2010 |  19:08
?? , uforståeligt.
Er det Anne vibeke, der er er chef på DK4 ??
Svend, Ja det er Anne-Vibeke, der e..   Christian Bak Petersen 17.9.2010 |  19:45
Svend, Ja det er Anne-Vibeke, der er rejse-/ campingredaktør på DK4 - så det er jo nok derfor hun selv snupper "kagen" og sender Peer ud i "sneen".
* og sender Peer ud i "sneen" * Så..   Henrik C 17.9.2010 |  21:04
* og sender Peer ud i "sneen" *

Så er det da godt at Peer og co også er til vintercamping :-)

Hjemme hos os er det og sjældent at vi "rammer" DK4, mest fordi vi synes at hele sendefladen er blevet kedeligere. Ærgerligt, for der var jo gode udsendelser fra både Anne-Vibeke og Neslein.

Udviklingen vil måske også (og her ikke et ond ord om NEM ID) foregå på nette i fremtiden fremfor dyre tv stationer.

Vi gælder os til at se hvad Neslein kan byde på og håber på at der fremadrettet også kan blive plads til lidt "kritisk" gratis camping tv.

mvh Henrik
ups... flere stavefejl en netpolit..   Henrik C 17.9.2010 |  21:11
ups...

flere stavefejl en netpolitiet acceptere....

mvh. Henrik
Vi har oplevet den éne obskure tv u..   Bruger slettet 18.9.2010 |  8:02
Vi har oplevet den éne obskure tv udsendelse efter den anden skyde op og efterhånden er brugerne lullet ind i at, sådan ER kvaliteten på tv udsendelserne nu engang.
Den éne genudsendelse efter den anden og efterhånden er der kun sportskanalerne tilbage, for der er ikke økonomi til kvalitet hele døgnet. Det måtte jo komme.

Det er næsten som vore fødevarer. Her er vi også blevet lullet ind i at, sådan smager medister nu om stunder. Er det så en god eller en dårlig smag? Ja, det må være op til den enkelte, men vi er nok nået dertil hvor, hovedparten af brugerne ønsker en bedre kvalitet og ikke lirum - larum tv. Mange tv stationer sender udsendelser af en kvalitet der siger "5 for en tyver" og måske har Dk4 indset, at de nok bliver nød til at forbedre programfladen og få en anden type programmer ind. De vil forsøge at frigøre sig fra
80´ernes lokaltv hvor tv var munter amatør tv, og til en lidt mere proffesionel tv flade.

At der kan være andre interesser indblandet, er muligt, men hvis man som Anne Vibeke har sit eget "tv show", ville det da være mærkeligt hvis ikke hun hyttede sig selv.
Tiden hvor Neslein kunne sende "reklame-tv" under titlen TEST, er altså passé og det er måske det der er ved at ske, men for de tv seere der med glæde har set disse udsendelser, er det selvfølgelig et savn.

"I don´t know nothing".
Hej Per J Du har da ret i mange af ..   Frederik Hyttel 18.9.2010 |  9:16
Hej Per J
Du har da ret i mange af dine betragtninger , men det ændrer ikke ved at vi åbenbart er mange der ikke ser dk4 (reklamer). og dermed mister de "kunder" uanset hvad - så er det da ikke optimalt .
mvh Frederik
Det eneste jeg ser på dk4 er deres ..   ErikJensen 18.9.2010 |  9:40
Det eneste jeg ser på dk4 er deres musik program, og nu kommer så noget helt nyt nemlig musik fra Bandbase.

www.bandbase.dk

Hvordan går det med knæet Per.
Frederik, jeg har kun sporadisk set..   Bruger slettet 18.9.2010 |  10:19
Frederik, jeg har kun sporadisk set Dk4 og det jeg har set, har været ganske hyggeligt tv. Måske ikke det mest ophidsende, men der skal være plads til det hele.
De mange reklamer ER nu engang det der giver økonomi til tv og det som måske er sket med campingferie tv på Dk4 er nok, at reklamekronerne tilfalder Peer Neslein og ikke tv stationerne og her er der nok en interessekonflikt.
For at campingferie skal kunne fortsætte med camping i tv som konceptet hidtil har været, bliver campingferie, som jeg ser det, nød til at lave deres egen tv station eller acceptere at, det nu ikke længere er campingferie der direkte kan lave aftaler og tjene på reklamerne.
De er nød til at indse at, der bliver lavet andre typer af samarbejde, hvor campingferie får en mindre bid af kagen.
Det kedeligste ved udviklingen for ..   Henrik K 18.9.2010 |  10:27
Det kedeligste ved udviklingen for camping-på-DK4 for mit medkommende er at Stofa-Næstved har pillet DK4 helt af programmet.

Trods alt det der er sagt så så jeg med glæde Anne-Vibekes campingudsendelser - hendes holdning til camping som rejseform var inspirerende. Charterrejseudsendelserne ('Feriemagasinet' hed det vist) slukkede jeg derimod tit for.
Neslein er jo lidt meget teknik-fikseret. Det er jeg osse, så det var spændende, også trods reklame-elementet. Hans 'større, hurtigere og længere'-rejser var derimod ikke mig.

Sådan er der jo noget for enhver. De fleste af os ville vel gerne undvære den producent/leverandørafhængighed der er i udsendelserne. Specielt den der er mere eller mindre skjult. Men hvor meget ville vi betale for det?
Er helt enig i at det er en meget k..   Jan Bruun Pedersen 19.9.2010 |  11:37
Er helt enig i at det er en meget kedelig udvikling på DK4.
Har nu startet et forum på CampingDanmarks hjemmeside, hvor jeg også kritiserer indholdet af udsendelserne der, så nu får vi se hvor længe den får lov at leve.
Mvh. Jan
hej......... det eneste jeg ser på ..   henning olesen 19.9.2010 |  16:00
hej.........
det eneste jeg ser på dk4 er, Helene , Hansi, Simoni, André, og skulle de forsvinde ,så er der jo de tyske kanaler.mdr. rrb, erste, zdf, BR...
mvh Henning
Hej Jan Jeg syndtes det er den for..   ErikJensen 19.9.2010 |  16:25
Hej Jan

Jeg syndtes det er den forkerte campingportal du har valgt hvis du vil kritiserer indholdet af udsendelserne der, min erfaring med CampingDanmark er meget negativ og i særdeleshed Anne-Vibeke
Hvordan og i hvilket omfang Erik ??..   Svend Poulsen 19.9.2010 |  17:31
Hvordan og i hvilket omfang Erik ??
Fortæl - vi er nysgerrige.
Det får Du ALDRIG at vide Svend, me..   Bruger slettet 20.9.2010 |  9:30
Det får Du ALDRIG at vide Svend, men det er klart at, hvis man afviger i takt og tone fra gennemsnittet, bliver man ikke vel modtaget.

Ang. camping i tv, så tror jeg der er campister der bare har lyst til camping uden "forstyrende" elementer som reklameblade eller tv.
Vi har snakket med en hel del campister, når vi har været rundt i landet og generelt når snakken er faldet på net-camping, er der ikke mange der benytter dette. Flere anede ikke at der var campingportaler og da slet ikke camping-tv. De camperer bare i lykkelig uvidenhed - og hygger sig sikkert ganske godt med det. Tager man så antallet af campister der får dækket et behov om camping på nettet og campister der "bare" camperer, er der sikkert flest af de sidste.

Hvor stort er behovet så for net-camping?
Har net-camping overlevet sig selv og Dk4 måske har indset dette?

Camping er sjovere at deltage i end at læse om.
Jeg vil lige starte med Per,i start..   ErikJensen 20.9.2010 |  13:22
Jeg vil lige starte med Per,i starten af dit indlæg skriver du at, hvis man afviger i takt og tone fra gennemsnittet, bliver man ikke vel modtaget.
det er fuldstændig rigtigt, og den sidste linje er det samme.
Svend jeg mener der er for få debatter pr dag, og til sidst snakker vi ikke
samme sprog Anne-Vibeke og og mig, så længerer er den såmendt ikke
OK - så er vi faktisk eninge. Jeg t..   Svend Poulsen 20.9.2010 |  15:25
OK - så er vi faktisk eninge.
Jeg troede hun i den grad havde fornærmet dig,siden du har negative oplevelser med cd.
Hej Erik Ifølge vores statestikker ..   Peer Neslein 20.9.2010 |  17:03
Hej Erik
Ifølge vores statestikker kommer der flere og flere på nettet for at læse om camping.
Det er også min erfaring at flere o..   ErikJensen 20.9.2010 |  17:52
Det er også min erfaring at flere og flere ser net-camping og læser om camping, både unge og gamle campister, og særligt da de nye små bærbare er kommet til.
Det er en noget skarp, negeativ og ..   Bruger slettet 28.10.2010 |  14:50
Det er en noget skarp, negeativ og tuende tone, jeg denne gang kan læse i Campingferie okt. 2010.

På side 9 udtaler Peer sig om DK4 og Anne-Vibeke Isaksen.

Jeg kender ikke til forhistorien, men at skrive noget der kan opfattets som en trussel, måske en trussel på sit brød, det er under lavmålet.
Vi ved jo godt, mange af os, at der er rigtig mange reklame penge inde omkring Neslein Kommunikation ApS... Peer var jo reklamemand, før han han blev campist...... men det her, det er altså på et meget meget lavt plan.

Citat far side 9 : ....Og det vel jeg håbe at den danske campingindustri observerer......citat slut.
Antallet af uafhængige tv produktio..   JEV 25.6.2011 |  21:48
Antallet af uafhængige tv produktioner uden kommerciel finansiering kan tælles på ganske få fingrer - navnlig på dk4 og det er en tendens i udvikling. Det kaldes AFP 'Advertiser Funded Programming' og skal følge nogle meget skrappe etiske linier som i praksis umuliggør konstellationen, f.eks. må bidragsyder ikke medvirke og dennes evt produkter må ikke indgå aktivt i programmet på en måde der virker anprisende. Umulig opgave, men det er nu lovlig praksis for danske tv stationer(undtagen DR). dk4 og diverse lokalstationer har gjort det i årevis - øhh før det blev lovligt.

Med det In mente er det min opfattelse at Nesleins programmer hører til i den absolut sobre ende af skalaen. Jeg synes det er løst godt og helt nede på jorden og uden at påtaget begejstring. Programmerne om vogne, teknik og rejser er udmærket håndværk og imponerende når man tænker på at de er lavet af kun 2 personer, hvor den ene ofte ser ud til at have ansvar for en rejsegruppe osv. De fleste tv produktioner beskæftiger ca 20 personer fra idé til færdig master - ofte mange flere. Er selv flittig bruger af www.tv-kanalen.dk som er absolut fremragende. Både bruger venlighed og streamingkvalitet.

Nice work Neslein!
DK 4 rejseprogrammer er rigtig gode..   Karl Jensen 26.6.2011 |  21:24
DK 4 rejseprogrammer er rigtig gode og Anne-Vibeke er rigtig god til, at formidle dem.

Deltag i debatten

Du skal være logget ind for skrive eller redigere i vores debatforum

E-mail  
Password  
Husk mig  

Er du en ny bruger af vores debatforum, kan du oprette en profil her

Har du glemt dit password?

Fortvivl ikke. Udfyld din e-mail adresse herunder, og vi sender dig straks et nyt.

  E-mail